Fiskecurry med kokosmælk – Molee (indisk)

Grunden til at jeg skriver “fiske”curry er, at opskriften fra bogen Curry Retter fra Tidens Køkken af David Lee (Dansk Redaktion Jan Friis-Mikkelsen) hedder Torskecurry med kokosmælk. Men jeg har ikke brugt torsk. Du husker måske Snapperen fra forleden? – Jeg købte jo 4 filetter. Og jeg kiggede i kogebogen her i går og faldt lige over den her curry. Da jeg elsker fisk, og aldrig har prøvet en fiskecurry og jeg havde ingredienser, der kunne passe til denne, så blev det den, og altså erstattede snapperen Torsken. Kogebogen fås ikke længere, men du kan være heldig at (jeg har fundet en på nettet nu her) finde en brugt.

Curry’en var dejlig til fisken, og helt korrekt i styrke til den lækre fisk. Det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Iøvrigt så jeg idag, at der er en opskrift på pakken med fisk, og den var måske også værd at forsøge, når jeg skal have fisk igen. Men for nu efterlader jeg jer med denne gode curry.

Her er curryopskriften, som kommer fra det sydlige Indien:

Red Snapper(Torske) curry med kokosmælk
(4 personer)

Forberedelsestid: 10 minutter
Stegetid: ca. 20 minutter

*750 g Torskefilet uden skind*
*2 spsk mel
*4 spsk olie
*2 snittede løg
*2 fed knust hvidløg
*1 tsk. gurkemaje
*4 grønne chili, finthakket uden frøene**
*2 spsk. citronsaft
*11/4 dl tyk kokosmælk
*Salt

Pynt:
*Snittet, rød chili
*Klippet purløg

1. Skær fisken i 4-6 stykker og vend stykkerne i mel. Opvarm olien i en stegepande og steg fisken hurtigt på begge sider. Løft fisken op med en hulske og læg den til side.

2. Svits derefter løg og hvidløg på panden i ca. 5 minutter, indtil det er blødt og gyldent. Tilsæt gurkemeje, chili, citronsaft, kokosmælk og salt efter smag, og lad det simre uden låg i 10 minutter , eller indtil blandingen er blevet tyk.

3. Kom fisken tilbage på panden sammen med eventuel kødsaft, øs saucen over med en ske og lad retten stå og ved svag varme i 2-3 minutter, indtil fisken er varm. Pynt med chili og purløg og server straks.

*Jeg viser den orignale opskrift, men lavede altså så med Red Snapper. Du kan også bruge anden fisk af samme type – opskrifter kan/skal inspirere og fortolkes også.

**Jeg brugte en lysegrøn chili, jeg havde (meget mild) og så et stykke rød. Tilpas mængden til din gane og lyst/smag. Jeg skal f.eks. ikke have det for stærkt.

6 tanker om "Fiskecurry med kokosmælk – Molee (indisk)"

    • Per det var lækkert, og nej jeg elsker også indisk. Jeg vil prøve at få lavet mere fra mine kogebøger, så hold øje, for også det indiske bliver jo luftet på den konto som meget mere :-)

  1. Det lyder rigtig lækkert. Jeg ved ikke hvorfor, men fisk og curry er ikke lige noget jeg umiddelbart ville forbinde. Nu har jeg lyst til at styrte ud og købe ind til en afprøvning.
    Det bliver nok ikke i dag, men det skal helt sikkert prøves.
    Tak :)

    • Selvtak, Pernille, jeg havde det nøjatigt ligesådan. Men det er faktisk meget brugt kan jeg se i kogebogen, og det smager altså godt. Så prøv du bare – og skulle du have lyst, så har de flere af de der Red Snapper filetter i min Irma ihvertfald :-) Fortæl gerne, hvad du så synes, når du har prøvet.

  2. Lækker ret. Brugte den idag sammen med curry med grønne bønner (udskiftet med snittet hvidkål) fra Manu Sareen og Divya Das’ kogebog : Vores indiske køkken – INDISK FOR ALLE
    Smagte dejligt sammen, synes måske der var lige citronsaft nok ved fisken, men det hjalp hvidkålsretten på.

    • Dejligt at høre, at du kunne lide retten Lonnie. Så vidt, jeg husker havde jeg lidt den samme oplevelse med citronen, men det er jo ikke værre end, at man tager det mere forsigtigt næste gang. Jeg har faktisk tænkt, jeg skal lave igen snart. Følg endelig med, hvis du godt kan lide det indiske, for jeg forventer, at der kommer mere af det også i fremtiden. Der er flere opskrifter, der skal testes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield