Jeg gentager mig selv, men….

Jeg vil ikke give organer, og selvsagt heller ikke modtage. Jeg synes helt bestemt, de to ting følges ad. At mit ønske skal respekteres, synes jeg er selvklart, det er min krop. Hvis afdøde har ønsket det sådan, må man også respektere efter min mening lige så vel som omvendt. Det kan aldrig være de efterladtes afgørelse, medmindre afdøde ikke har givet tilkende.

Vi skal IKKE tvinges til noget som helst, og jeg mener ikke, at os, der siger nej, nej og atter nej (uanset grunde), skal pålægges politisk, etisk, moralsk og hvad der iøvrigt kan findes på af dårlige samvittigheds trickere. Folk kan have forskellige grunde for det ene og det andet, og det skal respekteres. Som det skrives så smukt her – det er et meget personligt valg.

Efter min mening, er vi ikke reservedele og fordi man kan, er det ikke ensbetydende med, at man skal. Jeg har forklaret mine holdninger til dette emne ofte, og jeg står fast på min beslutning, og det har iøvrigt været den samme i rigtig mange år, og vedbliver at være det. Faktum alene, at man skal spise meget, meget stærk medicin for kroppen ikke skal afstøde organerne, siger mig alt!

At det er en god ide, at udfylde sit donorkort, kan der ikke herske tvivl om. Så ved alle, hvad der er at rette sig efter – men tvang – NEJ!

4 tanker om "Jeg gentager mig selv, men…."

  1. Jeg har en kollega, som for snart 10 år siden fik et nyt hjerte. Han har et rigtig rigtig godt liv, passer sit job, dyrker sport, rejser… lever i det hele taget som enhver anden… trods daglig medicin indtag. Jeg tror, han er dybt dybt taknemmelig for at nogen havde sagt ja, så han fik mulighed for at se sine to piger blive voksne.

    Jeg respektere fuldt ud dit valg. Og for dine pårørendes skyld er det vigtigt, at du også har registreret din holdning… så de netop ikke i en ulykkelig situation kommer til at stå med det valg.

    Og alene af den grund mener jeg, at man skal have så mange som muligt til at træffe deres valg og tilmelde sig donorrregistret.

    Hvordan man løser det, kan så diskuteres… måske kunne tilmelding/framelding være en del af det at få et nyt sygesikringsbevis, måske kunne lægen spørge… jeg ved det ikke…

    Jeg har også tage stilling for mange mange år siden og er tilmeldt med fuld tilladelse. Jeg har været blodonor i lige så mange år, er tilmeldt som rygmarvsdonor og gav gladeligt min ene nyre væk, hvis et familiemedlem/en ven skulle få det behov. Sådan er vi så forskellige :-)
    Mette recently posted..Vi tog vestpå

    • Vi er helt enige om, at så mange som muligt skal melde sig, så der er klare linier, om hvad ønskerne hos udsatte er. Men jeg mener oplysning må være nok, og den har vi altså snart fået proppet ned i halsen. Man kan da godt smide en informationsfolder med mulighed for tilmelding med nyt sygesikringskort, men det skal ikke være sådan at man automatisk er tilmeldt noget som helst.

      Jeg synes det er godt, din kollega trives og har det godt. Personligt ville jeg have det skrækkeligt med at skulle have en anden persons organer i enhver form. Men som sagt, det er en meget følsom og personlig ting.

  2. Deborah, jeg er rystet over din kommentar om, at du ville have det skrækkeligt med at skulle have en anden persons organer!

    Hvordan kan du udtale dig om det?
    Du ved ikke, hvordan det er at have det hammerdårligt og tilbringe halvdelen af din tid på sygeshuset, vel vidende at findes der ikke snart en donor, så dør du!!!! Og jeg er sikker på, at du aldrig har oplevet noget sådant i din omgangskreds, – hvilket naturligvis er dejligt for dig….

    Jeg gav for 3 år siden en mangeårig veninde min ene nyre, og jeg kan love dig, at intet er større end at se, hvor godt hun har det nu!
    Lige nu surfer jeg for at finde ud af, hvordan jeg bliver rygmarvsdonor….

    • Velkommen til! Jeg er ikke ude på specifikt at ryste nogen. Jeg fortæller det, som jeg føler det. Og jeg mener stadig, at jeg ville have det forfærdeligt med det.

      Hver må gøre, hvad de synes, og jeg er voldsomt træt af, at så snart man ikke deler opfattelse med folk, så skal man nedgøres og tales til, som om man var mindreårig. Du har ingen som helst ide om, hvad mine nære og kære har fejlet eller ikke, og på hvilket grundlag, jeg mener, som jeg gør, udover, hvad jeg har delt her. Det skal bare lige være klart, Men jeg har ret til min holdning og mening såvel som du har. Når jeg mener som jeg gør, er det selvfølgelig velovervejet og udfra alle informationer.

      Du er meget velkommen til at gøre, som du synes, og når du føler for det, så er det jo fint, at du kunne give din veninde din nyre. Det skal jeg ikke anfægte. Men det ændrer ikke på min holdning til det – jeg kan sagtens udtale mig om, hvordan jeg føler! Så vidt vides er der ikke andre, der er bedre kvalificeret.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield