Før weekenden i hestenes tegn

Det er weekend for mig allerede. Det er dejligt, for den bliver travl, når den bliver skudt rigtigt igang imorgen om formiddagen engang.

Lørdag er der Åringsauktion på York Stutteri. Her sælges åringerne fra året før, og dermed fremtidens stjerner. Det er altid spændende (de senere år, lidt for spændende) at se, hvad priser de når op i, og hvad der er mest efterspurgt. Selvom det sidste har vi, der kender til det, måske godt en idé om på forhånd.

Jeg ved ikke, om jeg bliver der hele dagen, men jeg tager derop i god tid og kigger og fotografere indtryk og hilser på masser af hestevenner. Det er jo næsten det vigtigste, for købe hest skal jeg jo ihvertfald ikke. Men kigge koster ikke heldigvis og det er altid dejligt.

Søndag er der løb på Klampenborg, og mandag er der græsgalops – en af de sidste i relativt varmt vejr, så jeg tænker, jeg hellere må være på pletten. Iøvrigt er det Damernes Dag på søndag, hvilket betyder gratis entré for de to-benede af hunkøn og iøvrigt masser af fine løb. Og har du en hat, du skal have luftet eller et sæt tøj, du gerne vil vise frem og vinde fine præmier – så er det bare om at komme afsted.

For nu har jeg en blæsende hovedpine, og vil gå ud og få noget frokost og så ellers holde helt lav profil, så jeg kan være frisk til alt det her forhåbentlig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge