Besøg i Bjørn Wiinblads hus med GKF


Sideindgang til værkstedet og butikken, hvor vi kom ind. Hovedingangen ligger til venstre i gavlen


Gæstehuset, hvor vores guide og hans kone bor

Det er langtidsplanlægning med Kulturforeningen, og derfor var dette arrangement for længst arrangeret og betalt for. Havde tingene med far været alvorlige sådan akut, var jeg selvfølgelig blevet hjemme. Men det er jeg glad for at melde de ikke er.

Det var utroligt spændende at se Bjørn Wiinblads hus (nu et fond) og alle de fantastiske ting, han har lavet. Eller nogen af dem. Ikke mindst var det spændende at høre vores vært fortælle om alle hans oplevelser med Wiinblad, som hans ven og “erstatningssøn” gennem 32 år. Han og hans kone bor i gæstehuset (med de to Wiinbladpotter udenfor), der også ligger på grunden.

Der var historien om gobeliner, der blev set af en rig amerikaner, men som ville have dem 7×13 meter lange (mener jeg det var), og så tolderne i New York, der ikke troede deres egne øren og ville have syn for sagen, hvorfor en kran blev lejet. Man har ledt efter regninger, og et foto man ved eksisterede af de her kæmpe gobeliner med en meget lille tolder under. Det var i 60′erne, så det er nok gået tabt. Ligeledes var der endnu en amerikaner, der så en figur i vinduet, og bestilte en anseelig mængde i kæmpe størrelse (foto kommer) til et hotel i Dallas i bronze vel og mærke. Så stor en order var der ingen bronzestøberier i Danmark, der kunne klare, så opgaven røg udenlands.

Også krydstogtskibe blev “Wiibladficeret”. Hele to amerikanske krydstogtskibe blev dekoreret af Wiinblad, et projekt der tog ham 2 år. Selvfølgelig med stor hjælp fra ansatte – ellers kunne meget slet ikke lade sig gøre. Der var resterne af, hvad der må have været et fantastisk springvand i Tivoli. De glemte bare (hvordan man så bærer sig ad med det i Danmark), at det bliver frostvejr, og det kan figurerne ikke tåle, og glasuren springer af. Ligeledes blev en ødelagt, efter omfavnelse med en meget fuld svensker. Der er en tilbage, og den står nu i Wiinblads hus.
Ligeledes leverede Wiinblad stellet til Shaen af Iran’s bryllup, og ved det kongelige bord, skulle bl.a. Dronning Ingrid sidde. Hun var dog ikke sikker på, om stellet nu var Wiinblad, men løftede en tallerken med sin kniv, således, at hun kunne se hans signatur i bunden. Og den var så god nok :-) En historie Wiinblad selv var meget stolt af.

En anden spændende ting er, at retten til at sælge Wiinblads ting, er overgået til Rosendahl, og de næste år udkommer med nye og gamle Wiinblad produkter. Der er mange flere, end jeg lige troede og det bliver meget spændende at se. Så glæd dig, og får du muligheden for at se huset, skal du bestemt gøre, for det er en oplevelse. Mine fotos er “kun” fra værkstedet. I privaten måtte vi ikke fotografere (men du kan se lidt fotos her), hvilket er helt forståeligt. Huset står fuldstændig som Wiinblad forlod det, men snart med ny maling udenpå og nyt tag, takket være aftalen med Rosendahl.

Links:

Bjørn Wiinblad’s website

Bjørn Wiinblad på Facebook

“The Gossip” i Texas Discovery Gardens, Fair Park in Dallas, Texas

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield