Toast!


Toast – ja det spiser man! Det gør hovedpersonen i det her indlæg også. Han hedder Nigel Slater og er kok! jeg personligt elsker hans madprogrammer. Det er let, enkel og god mad.

Dog skal dette ikke handle om mad som sådan, men om en bog og en film. For ikke længe siden, købte jeg helt impulsivt en film, da jeg var ude og handle. Indrømmet, den kostede ikke mange penge, men titlen fængede mig – “Mesterkokken” kalder de den på dansk, men originaltitlen er Toast (2010). Når jeg siger, det ikke skal handle om mad som sådan, er det en sandhed med modifikationer, for filmen og bogen handler i høj grad om mad. Det er udfra den, bogen er skrevet med minderne om mad i skarp erindring og kærligheden til den. Det er også der, hovedpersonen finder den største kærlighed i maden.

Fra sin selvoptagede far, får han den ikke ihvertfald og den mor han fik den fra, mister han sørgeligt tidligt. Hun dør af astma. Ved moderens dødsfald får faderen en husholderske Mrs. Potter, og hvad der så siden hændte skal du næsten selv se. Det er ikke nogen stor film, og som med mange selvbiografiske film, skøjter den noget overfladisk og hurtigt henover et helt liv. Det kan ikke være anderledes. Man kan mene, hvad man vil om de forskellige karakterer, men eftersom Nigel Slater selv har været med indover og endog spiller en bi-rolle til sidst, må den være tro mod hans opfattelse af tingene langt henad vejen.

Er Nigel selvoptaget, tjah, det er han da nok, men hvordan skal han næsten blive andet. Det er meget typisk for teenagere generelt at være det, og han er hele sin barndom blevet efterladt alene og ensom. Så hvad man sår, det høster man. Der er selvklart meget, der ikke fremgår af filmen og for dem, som føler interessen, vil jeg klart anbefale at læse bogen.

Det der greb mig meget ved filmen, var tidsbilledet af 60’erne som jeg synes er interessant, for der er jeg jo selv født. Musikken elsker jeg – Dusty Springfield. Jeg synes, det er en interessant fortælling, når vi taler film, og den er smukt fotograferet, musikken yderst passende og ikke mindst er det en anderledes måde at fremstille et liv på. Til dem, der ser filmen, så bemærk til sidst i filmen hvor Nigel kommer på Savoy, og kokken der tager imod ham – det er den rigtige Nigel Slater.

Bogen kan selvklart begive sig udi flere detaljer end filmen. Den har aldrig udgivet sig for andet eller mere end at være en skildring med udgangspunkt i maden og tilsat Nigels livshistorier omkring den, og det er hvad den er. Fortalt og skildret så man får lyst til alle de dejlige retter, han remser op og efterhånden stifter bekendtskab med, takket være en lidenskab for mad, han stadig har.

Flere links:

Nigelslater.com

BBC – Food – Nigel Slater

The films official site

DVD Town’s anmeldelse af filmen (på dansk)

9. januar 2011 artikel i Daily Mail – Nigel Slater’s cooked up a load of cruel lies about our mother, say the food writer’s stepsisters after watching BBC dramatisation of his childhood

30. december 2010 artikel i Daily Mail – The adored mother whose meals I hated. The evil stepmum who cooked like a dream. And the food that shaped my bittersweet childhood, by TV chef Nigel Slater

2 tanker om "Toast!"

  1. Århhh den lyder lidt spændende …den må jeg da se…. Jeg var så glad for den sidste jeg så på din anbefaling Jule & Julia at jeg har set den nogle gange nu. Så mon ikke også denne kunne betage mig lidt…. det tror jeg den vil…

    Jeg vil se om jeg kan finde den et sted… :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield