Blandede efterårsblade :-)

Det er godt nok mørkt nu. Ikke særlig koldt, men mørkt, mørkt har det været i dag, og nu er det meget mørkt. Det var det så også i morges, og til trods for, at jeg havde sat telefonen til at vække relativt sent, skulle jeg næsten hives ud af sengen med kran, så træt var jeg! Ikke godt! Det var ligesom trenden fra i går stædigt hang i, og iøvrigt stadig gør.

Nogengange er man nødt til at gøre på trods, ellers kom jeg nok ikke så meget ud, som tilfældet rent faktisk er. Og så synes jeg endda nogengange, at jeg når for lidt. Sandheden er, at når man påtænker, hvordan jeg har det, så får jeg faktisk gjort meget, og ofte mere end jeg skulle. Idag var vist så lige en “på trods” dag, for hold op, jeg var træt. Havde jeg ikke haft bilen var jeg heller ikke kommet afsted, det kan jeg lige så godt være helt ærlig at sige.

Som det vides lykkedes det mig, at få lavet en kage i går, som skulle med i stalden i dag. Den bragte lykke og de kunne rigtig godt lide den. Så den kan jeg godt lave igen.

Dagen var sådan en lidt “rodet” dag, hvor der sker en hel masse, uden man egentlig synes, man har nået noget – kender I det? Det var et virvar af smede, kiropraktiker, hentning af hest, en tur på banen, hest i startboks og rigtig hyggelig sludder, der forenede arbejde og fornøjelse – og en bid af min kage også.

Efter stalden kørte jeg op til en veninde, der lige havde været på banen med sin hest, og jeg havde lovet hende et stykke kage, som jeg havde taget fra, så der kørte jeg op efter et smut i den nærmeste ALDI. Efterfølgende fik vi den dejligste kop te hos hende og så hjem. Vi var begge ved at gabe kæberne ad led.

Nu har jeg fået lidt at spise, og vil suse i bad, og så ind på min sofa, hvor jeg vil blive liggende for træt, det er jeg altså stadig, usanset alt det opløftende selskab. Alle fotos er nappet i dag. Og det var bare lige, hvad jeg nappede “on the go”. Havde jeg ledt, kunne jeg have fundet meget mere. Men her er da lidt efterårsstemning. Det var iøvrigt hundemørkt, så de et par af dem jeg har taget måtte slettes af samme årsag.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield