Så er det lige før…og morgendagens favoritter



Simbad 2004 (Danehill-Napoli) vinder her sammen med Max Friberg, der også rider ham imorgen

Imorgen er det næstsidste gang i år, der er løb på Klampenborg Galopbane. Det er altid vedmodigt at sige farvel til banen, fest, farver og heste og ikke mindst masser af gode oplevelser og søde mennesker. Heldigvis ser jeg jo mange af dem vinteren igennem også, men mange gør man ikke. Ikke så meget ihvertfald.

Imorgen er det så Tortue Efterårshandicap-dag, hvor Maltho og Simbad er blandt de startende og begge er tippet som favoritter afhængig af, hvem man spørger. Der er flere, der kan byde ind som vindere, men det er jo det, der gør det spændende. Bliver det en af disse to, eller en helt 3? Det bliver et spændende opgør, så meget er sikkert. Simbad, er en af vores heste, og ham bruger jeg rigtig meget tid på, så selvfølgelig håber jeg, han vinder. Jeg kunne også godt unde Max det. Han er ny og up-coming og en rigtig sød fyr – han kalder mig “paparazzi” :-)

Her var planen egentlig, at jeg ville have været ud og fotografere lidt i solen, da den var her tidligere. Jeg havde dog et hængeparti, jeg ville have ud af verden først. Montering af nyt toiletsæde! Jeg har udskudt og udskudt, men til sidst var det med fare for liv og lemmer, at gå på “det lille hus” og nærmest en tur i rutchebanen for alt var helt løst!! Ikke ligefrem godt, så nu skulle det være, mens jeg havde bare en smule energi. Jeg havde ikke brugt det hele i stalden, for der mødte jeg “til Direktørtid” idag, hvilket faktisk er helt rart engang imellem.

Ikke nok med, at jeg fik monteret mit fine træsæde (hvidt), så fik jeg sørme også ryddet op under mit køkkenbord. Vasket af derinde og omarrangeret, så det hele er lettere og mere overskueligt. Se det var dejligt! Så et bad og lidt og spise, og så har jeg siddet her. Ud og fotografere kom jeg ikke, men ret beset – fotos har vi nok af *S* Nu vil jeg varme en curry og putte mig på sofaen og nyde weekenden. Imorgen starter løbene 14.40, så der er god tid til at vågne og komme ud af døren – ses vi? Uanset ønsker jeg jer en god weekend.

Fodnote! – jeg glemte noget vigtigt! Men er man galopintereseret ved man det! Imorgen løber Frankel – verdens bedste galophest (det er store ord, men efter min mening sande), sit sidste løb. Dette vises også på Klampenborg imorgen.


Maltho 2006 (Academy Award – Gaelic’s Fantasy) sammen med Manuel Santos – Danmarks højst handicappede hest, der i morgen rides af Martin Rodriguez

2 tanker om "Så er det lige før…og morgendagens favoritter"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield