Godt for noget….


Denne opskrift har jeg bragt før i Gordon’s version, nu har jeg lave min egen lidt slankere version, men ikke dårligere ialt 678 kcal

Hm, nu ligger jeg her og er sløj. Men som oftest må jeg prøve at få noget godt ud af det. Der ikke andet for, med et helbred som mit. Imorges prøvede jeg at sidde lidt op, for at ordne udklip og sætte i mapper. Dét projekt måtte jeg opgive, men lidt fik jeg da gjort. Alt tæller.

Men nu til det, det her indlæg egentlig handler om – mad og kalorier og vægttab. Det har jeg talt om mange gange, og sådan er det. Alle der har prøvet at tabe sig ved, det ikke er bare lige. Og meget ofte, når jeg lige er kommet i en god rytme, bliver jeg enten lagt ned, og sidst var det så fars sygdom. I forvejen har jeg ikke overdrevet mange kræfter, så at skulle finde overskuddet til det også, er svært for mig. Nu er jeg heldigvis en stædig kamel, så det gør også, at jeg i det mindste har tabt lidt og holdt den der, men ingen hemmmelighed, at der skal ryge meget mere.

Nå i erkendelse af, at ting kan udskydes og opsættes i det uendelige og man altid kan finde gode undskyldninger for ikke at gå igang, så tænkte jeg, at denneher sygdomsperiode var god til at komme i sving på. Jeg har hele tiden tænkt, at nu skulle jeg have rydet køleskab og fryser og så…. nej, det er der ingen som helst grund til at vente på. Det skal være nu og helst i går, hvis jeg skal nå mit mål. Målet siger jeg intet om endnu, før jeg har nået noget substantielt. Men ihvertfald, så tæller jeg kalorier. Det betyder, at i princippet kan jeg spise alt, sålænge jeg ikke overskrider et af mig fastsat antal kalorier. De er så sat udfra en ønsket slutvægt en given dato. Jeg har prøvet madlog.dk og det var også fint nok, men det koster penge. Nu har jeg fundet en gratis løsning, der er lige så god madital.dk, som jeg tænker flere kan have glæde af. Og selvfølgelig er der visse ting, jeg ikke skal spise, for så brænder jeg mit kalorieforbrug af på en gang næsten. Så hver ting skal være meget vel overvejet og afvejet helt bogstaveligt. Og det bliver det så nu! Fandme så det må og skal kunne lade sig gøre.

Hvad så med Weightwatchers spørger du nok og alle dine opskrifter derfra. Jamen intet galt med dem, dem kan jeg bare regne om til kalorier og så er vi alligevel kørende. Når jeg er frisk er planen selvfølgelig at sætte ind på motionsfronten så meget, jeg overhovedet kan overkomme. Det er klart nok også blevet til for lidt, det indrømmer jeg gerne.

De to ting her på sitet er eksempler på noget af det, jeg har spist i går og i dag. I reduceret mængde og med omtanke for forbrug af fedt etc, men nøjatig lige så velsmagende som ellers og så er der stadig plads til forbedringer. Vi er i tsk. olier og i nøjatige gram af alting. So be it! Så fremover regner jeg med, at eventuelt at skrive kalorier på mine opskrifter, for de skal regnes ud alligevel. Nu skal jeg lige vænne mig til programmet, men det er smartest, at lave en plan på forhånd for, hvad man vil spise, for ellers bliver man for let overrasket over sit forbrug, hvilket lige er sket for mig nu faktisk i forhold til gårsdagen. Dog er jeg stadig på den gode side “af stregen” så ingen panik, men dog skal der strammes op. Det er ikke helt så let, når jeg nu ligger her, en så snart jeg er oppe igen skal der lægges bedre planer. Lige nu må der så rettes lidt til hist og pist. Men forbrug på pastaretten var som følger:

100 g pasta (tør)
3 tsk. olivenolie
50 g rejer (mindre kan faktisk gøre det – måske 30)
1 tsk. citronsaft
1 forårsløg (25 g)
4 cherrytomater (52 g)
9 g rød peberfrugt
4 g hvidløg (1 fed)

Idag prøvede jeg så noget lidt nyt, som jeg sådan set også afprøvede lidt igår. Sådan en tortilla med fyld, smager faktisk meget godt. Det hele kommer sig af, at jeg er ved at tømme min fryser. Ikke at jeg ikke vil have noget i den, for det vil jeg da, men bare ikke så meget som hidtil. Og nu er jeg jo som sagt skidt, og intet brød har jeg (sådan set lidt med vilje). Men så kom jeg i tanke om de her Tortilla i fryseren, og at tø en op er en smal sag, og varme den lidt enten på en pande eller under grill også. Denne er varmet under grill fordi osten skulle jo smelte. Grill er lidt for kraftig en behandling, for det er meget høj varme. Jeg tror forsigtig opvarming på pande er bedre faktisk. Det gik idag, omend lidt vel mørk i kanten. Det enste, jeg gjorde var at tø op, strø med cheddarost, oregano og på den ene halvdel fordelte jeg to cherrytomater i skiver. På panden lavede jeg et vendt spejlæg, der dog var flydende stadig. Morgenmad/brunch/frokostquisadilla! Meget lækker. Fyldet er der jo ingen ende på, hvis du har “råd” til det i regnskabet. Kun fantasien sætter grænser i virkeligheden og den kan jo også laves med søde sager som syltetøj, peanutbutter, banan, og meget mere…. eller bare helt enkelt ost og skinke.

Til min verion brugte jeg:

36 g tortilla
50 g rød cheddar
2 cherrytomater (21 g)
1 æg

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield