Kyllingecouscous

Du husker måske for noget siden, jeg lavede en grønsagscouscous? Den var rigtig dejlig, og jeg nød den meget. For nogle dage siden ville jeg så prøve en variant med kylling (et stykke på ben af den øko-kylling jeg købte for noget siden og smed noget af i fryseren), for jeg huskede, at jeg på en ferie for mange år siden havde fået en sådan. Men jeg var kun et stort barn, så hvad der var i den ved jeg ikke. Jeg kan huske, jeg spurgte vores vært dengang (en lille Nordafrikansk restaurant i Paris), men han sagde, at man sådan set kunne komme næsten hvad som helst i. Det blev jeg ikke meget klogere af, men det er jeg jo blevet siden heldigvis.

Iøvrigt, nu vi er ved Paris, så ved jeg ikke lige, hvorfor men det imponerede mig ikke af en eller anden grund. Måske det var det faktum, at vi gik alt for meget og jeg blev alt, alt for træt. Byen og dens monumenter fejler formentlig ikke noget, men problemet med Paris er franskmænd.

Træder jeg nogen over tæerne så beklager jeg, men de skal sgu ikke have skyld for at være gæstfri eller venlige. Jeg (og min familie) husker dem som meget lidt hjælpsomme og meget lidt gæstfri. Desværre. Dog kan det være jeg forbarmer mig og giver det en chance senere, men der er meget andet før det, og det skyldes altså dem – beboerne. Men tilbage til Couscous’en.

Den er sådan set lavet lidt efter samme opskrift som den anden med hensyn til krydderier. Dog startede jeg med at brune kyllingen og noget løg i gryden og så kom jeg gulerødder i grove stykker, rød og grøn peber i firkanter, et lille stykke græskar, og store rosiner i og så brugte jeg hønsebouillon istedet for. Det simrede så under låg i en halv times penge. Det smagte dejligt og er en let ret at lave også til familien. Selv Couscous’en tager jo få minutter at tilberede. Således var denne med langt færre ingredienser, men det gjorde altså ikke noget. Prøv dig frem og find dine favoritter. Bon Appetit.

2 tanker om "Kyllingecouscous"

  1. Jeg tænker, at det der med manglende gæstfrihed og venlighed er noget man kan opleve alle steder.

    Jeg har som besøgende i vores egen hovedstad oplevet manglen på samme. Jeg var faret vild i de små gader inde bag strøget, men det lykkedes mig ikke at stoppe en eneste på gaden som evt. kunne have hjulpet mig tilbage på Strøget. Alle hastede blot forbi, tilknappede og utilnærmelige.

    Franskemændende har haft et kedeligt ry, men de sidste gange vi har været afsted har vi ingen problemer haft… heller ikke med at tale med dem på engelsk.

    Gi’ byen en chance mere… der er ganske vidunderligt dernede :)
    Mette recently posted..Endelig

    • Mette, det tror jeg bestemt også jeg gør. Det er jo en menneskealder siden, og ting ændrer sig jo. Og der er mange smukke ting at se og ikke mindst fotografere i Paris. Så den skal nok få sin Second Chance på et tidspunkt. Og som du siger, det kan man nok opleve alle steder, hvis man er uheldig, men det var nu desværre et særkende de havde en overgang.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield