Søndagsmix

Det kunne være meget værre – søndagssløvheden. Til trods for mørke, mørke og mere mørke og øsregn, har jeg vasket op, vasket sengetøj, været i bad, vasket hår og ordnet lidt her på computeren og ikke mindst ser jeg løbende Masterchef Australien. Det er som om, hængepratierne langsomt falder på plads for mig. I dag var meningen, at jeg skulle ordne lidt mere på bloggen, men hovedet siger bestemt nej. Ja hovedpine – igen! Til gengæld er min virus stort set væk nu, og jeg er ved at være mig selv igen.

Hvis nu hovedet ikke havde brokket sig, ville jeg have studeret lidt på at omforme nogle jpg filer til gif, og iøvrigt rode lidt rundt. Via Henriette, fandt jeg et designprogram, som kan endnu mere (så vidt jeg lige kan se), end det, jeg også fandt via Minna forleden.

Det sidste, har jeg været rigtig glad for, for det viser sig, at der kan jeg prøve textures, som jeg synes, er rigtig spændende. Og iøvrigt synes jeg jo alt det her, er voldsomt spændende. Så var det så, at jeg fandt det andet designprogram i dag, og det giver endnu flere muligheder. Men som sagt, det må vente. Når man ikke har så mange kræfter, er der også muligheder, for færdige løsninger – også til Blogspot/Blogger.

Vil man ikke hele temaer, er der også masser af bannere, man kan bruge. Jeg er begejstret for denne side, da jeg tror, jeg vil komme til at bruge den meget, fordi mine egne kræfter ikke rækker til at sætte sig ind i alle de ting, der kræves, omend jeg har megen viden. Der er garanteret andre, der har det ligedan.

Udover alt det så har jeg lovet mig selv, at jeg ville lave en rigtig søndagsmiddag i dag. Så jeg er ude i nogle rodfrugter i ovnen og æbleflæsk tror jeg – inspireret af de her to forleden. Iøvrigt har jeg også tænkt, at jeg snart skal lave bankekød. Bare for at prøve det. Og jeg er sikker på min far ville elske en portion. Hvordan skal man næsten få tid til alle de projekter, man gerne vil i gang med.

Fandt en sofa på den blå avis i går til en meget rimelig penge. Næste problem er nu, hvordan jeg skal få den hentet, hvis den ikke er solgt. For nu forberedelse af aftensmaden og lidt frokost – en rest pasta, jeg laver en ny favoritsauce med hvidløg og spinat til. God søndag til jer, hvad end, I skal bruge jeres søndag på.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge