At tænke anderledes

Jeg prøver at tænke lidt anderledes omkring, hvad jeg spiser. Hvorfor? Tjah meget simplelt skal jeg spare kalorier. Og skal jeg kunne få lidt af det, jeg gerne vil, så er jeg nødt til at tænke “Out of the box” simpelthen.

Det har aldrig været det store hos mig, med yoghurt, müsli, grød etc. Heller ikke om morgenen. I mange år spiste jeg faktisk slet ikke noget om morgenen. Så blev jeg opmærksom, voksen, følsom og bevidst, og begyndte at spise morgenmad. Og faktisk begyndte jeg også at sætte pris på det. Nu kan jeg så slet ikke undvære. Dog har jeg altid været sådan en, der kan spise hvad som helst om morgenen. Som sagt, grød og lignende har aldrig været “my thing”. Så hvad spiser jeg så, når jeg ikke spiser yoghurt – for det gør jeg da også.

Nu skal jeg så tænke endnu mere utraditionelt, hvis jeg skal have kalorierne til at række, og det skal jeg. Altså fik jeg faktisk her til morgen lyst til at omforme mit sidste stykke flütes til Bruchetta. Du tænker: Italiensk, forret, frokost (til nøds), mellemmåltid, hvidløg – til morgenmad??? Meget kort – JA, for det havde jeg lyst til. Og eftersom jeg jo kun skal tage hensyn til mig og klokken så var blevet henad 11, så synes jeg det gik okay. Som sagt så gjort. Og jeg skal fortælle dig noget – de smagte himmelsk.

Ikke altid, at jeg er SÅ radikal i mine valg, men lige i dag var jeg. Oftest er det noget æg, lidt kartoffel eller brød eller ost evt., hvis ikke den traditionelle yoghurt. Meget ofte gør jeg det, at jeg spiser morgenmaden sent, og således slår frokost og morgenmaden sammen til en slags brunch og det var det så i dag.

Hvordan gjorde jeg – Jeg puttede flütes i ovnen ca. halvdelen af den tid, jeg forventede, den skulle have. Det er de der gode fra Netto med soltørrede tomater. Imens skar jeg cherrytomaterne i små tern og puttede dem i en skål med meget lidt olivenolie, et nip sukker og salt og peber. Brødet blev delvist færdigt,og blev taget ud af ovnen og gnedet med et fed hvidløg. Blev drysset med lidt revet rød cheddar (kan sagtens udelades) og kom i ovnen igen. Vel ude blev tomaterne hældt på, og drysset med en lille smule olie og basillikum.

Af mere traditionelle handlinger i dag er Julepynten. Jeg hentede noget af den i kælderen i går og skal helst have hentet resten så jeg kan få det overstået.

2 tanker om "At tænke anderledes"

  1. Jeg tror, at du begår en fejl ved at slå morgenmad og frokost sammen, ikke mindst når du gerne vil tabe dig. Du skal sørge for at få “motoren” igang kort tid efter, at du er stået op; er det nogle gange ud på formiddagen, ja så må du gøre samme, og efterfølgende – ved 14-15-tiden – spise sen frokost. At du til aften derved ikke kan spise vanlig mængde, betyder intet. Du skal fordele madindtagelse bedre ;-)

    • Nej det er det nok ikke Anjoe – smart altså. Men nogengange, så må det altså være sådan, når man har begrænset med kræfter og overskud. Jeg har nok med at få noget sundt at spise. Og nogengange, så må en af alle de gode tiltag ofres, når jeg bare ikke har ret meget energi i øjeblikket. Men er godt klar over, at det nok var smartere at spise lidt yoghurt og et stykke frugt eventuelt tidligt og så noget andet senere.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge