Opskrift/recepie: Herby, Peanutty, Noodly Salad

For the English version clik here.

Denneher salat faldt jeg over i min kogebog i forgårs og besluttede at den ville jeg lave i dag. Faktisk vidste jeg ikke, at opskriften lå på nettet, men det gjorde den så. Det gør det lettere for mig, derhen at så ligger den klar lige til at oversætte til dansk, og jeg kan linke til den engelske. At overskriften er original er simpelthen fordi det lyder meget bedre og dårligt lader sig oversætte.

Den smager RIGTIG godt, og jeg skal have “en omgang” mere til frokost i morgen. Jeg lavede så denne portion til en person i dag. I min kogebog er opskriften en smule anderledes, men ikke meget. F.eks. står der intet om at skrælle agurken. Du kan gøre det eller hoppe op og falde ned på det.

Krydderurter, peanuts og nudler i en salat. Sundt, let at lave og fyldt med kraft.

Hugh:

En frisk og let syrlig dressing, en håndfuld krydderurter og knasende peanuts, bibringer masser af smag til disse letlavede nudler. Kan du kun finde saltede peanuts, så rens saltet af dem og tør dem. Når det kommer til de friske krydderurter, er mint et must, de andre to kan undlades, men er også ønskelige

Herby, Peanutty, Noodly Salad
(Salat med penuts, krydderurter og nudler)

4 personer
Vegetarisk

Ingredienser

250 g Ægnudler eller 150 g Thai risnudler
150g Franske bønner
2 store håndfulde peanuts
2 spsk. risvineddike (jeg brugte balsamisk hvidvinseddike)
1 spsk. soya sauce
1 spsk. sesamolie
1 lime, juice og skal
1 fed hvidløg, revet/presset
½ rød chilli, fint hakket
1 lille agurk, skrællet og skåret i tynde skiver
4 forårsløb, skåret i skiver
1½ spsk. mint, corriander og basilikum

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180ºC. Kog nudlerne og bønnerne i kogende vand i ca. 3 minutter (mine bønner skulle altså have nærmere de 4½ min. Prøv dig frem, hvor sprøde du ønsker dem) eller indtil nudlerne er kogt og bønnerne stadig har noget bid. Hæld vandet fra i et dørslag og giv dem et brus under den kolde hane.

Rist peanuts i ovnen i 8 minutter eller indtil gyldne (jeg købte uristede rå peanuts igår og ristede selv, og det smager helt anderledes og bedre end saltede ristede peanuts).

Hæld vineddike, soya sauce, sesamolie, limejuice og skal, hvidløg og chili en stor skål og pisk alt godt sammen.

Tilsæt de afdryppede nudler og bønner til skålen og rør alt godt sammen, for at være sikker på alt er dækket.

Tilsæt agurk og forårsløg og hæld nudlerne i og bland godt. Tilsæt de hakkede krydderurter og rør igen godt.

Hak peanuts enten med en kniv eller mas dem med bagsiden af en ske. Læg salaten på et fad og sprinkel med de ristede nødder.

4 tanker om "Opskrift/recepie: Herby, Peanutty, Noodly Salad"

  1. Sikke fint og julet du har fået det, men nyt banner og snevejr. :-)

    Den lyder lækker den salat. Og billederne er meget appetitlige.

    Jeg er så ikke så meget for hvedemels/stivelses produkter, så måske jeg vil skifte nudlerne ud med nogle revne grove grøntsager.

    Flot julebanner du her har fået og fint med sne. :-)
    Catarina recently posted..Frostkold fredag

    • Den er rigtig lækker, den salat. Den bliver en fast på min madplan med mellemrum, det er sikkert. Ærgerligt du ikke kan lide nudlerne, for det er jo ligesom hovedbestanddelen/ideen i salaten, men jo du kan eventuelt skære Squash i spaghettitynde strimler og så lave den med dem. Det kunne nok også blive godt, men du får jo ikke kontrasten mellem de bløde nudler og resten på samme måde. Men prøv det og fortæl hvordan det går.

  2. Uha, du tager fejl, jeg kan skam godt lide nudler, men jeg prøver at undgå stivelsesprodukter og i særdeleshed de hvide melsorter i min mad. Men måskeven blanding af fuldkorns nudler og grønt. Men ellers er jeg mest til grønt. :-)
    Catarina recently posted..Den drejer

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge