Banana Bread med valnødder og dadler

IMG_5751opt2

IMG_5756opt2

Jeg lovede jer opskriften på det Banana Bread, jeg bagte 2. Juledag. Det smagte og smager rigtig godt og er ikke tungt, men let og luftigt. Dog tror jeg, at jeg har begået en mindre “fejl”.

Jeg har altid svært ved at finde ud af amerikanske opskrifter og deres mel. Efterhånden er jeg ved at lære det, men her blev jeg i tvivl, og jeg tror faktisk ikke brødet har behov for den tsk. bagepulver, jeg selv tilsatte af skræk for at få en mursten af en kage, der ikke var hævet. Jeg tror faktisk den ville have været endnu bedre uden. Så det må komme an på en prøve. Men smagen fejler intet, meget lækker. Jeg lavede også kagen lidt anderledes end den oprindelige idet, jeg tilsatte hakkede dadler.

1 dl kokosfedt (palmin) - personligt kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne bruge smør – har siden set masser af opskrifter, der bruger smør
2½ dl sukker
2 æg
2½ dl mosede bananer (2-3 medium)
1 spsk mælk
5 dl mel
1 tsk. soda
(1 tsk. bagepulver)
1/4 salt
1 dl let hakkede valnødder
1 dl hakkede dadler

Put kokosfedt og sukker i en stor skål og pisk hvid og skummende. Tisæt æg et ad gangen og piskt godt h ver gang og rør bananer og mælk i. Mix mel, soda, (bagepulver) og salt og tilsæt til bananblanding, og rør (pisk) indtil lind. Fold nødder og dadler i, og kom balndingen i en 22×13 cm ca. smurt brødform.

Bages ved 170 grader i 65-70 minutter eller indtil, du kan stikke en pind i, der kommer op uden dej på. Lad køle af 10 minutter i forment, inden den tages ud, og derefter sættes den på en rist til helt afkølet. Brødet smagte skønt med smør på, men kan selvfølgelige også spises som det er. Bon Appetit!

IMG_5758opt2

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield