Alt om ingenting og alting



Sne på hustagene til formiddag – et smukt syn

Jeg vågnede op til sne udenfor i dag. Var glad for, at jeg ikke behøvede at gå nogen steder. Okay, der er et par småting, jeg snart skal ned efter, men lige i øjeblikket, bliver alt udskudt til sidste sekund, hvis det indebærer, at jeg skal ned ad trappen for det første, og dels bevæge mig mere end højst nødvendig. Nu vil jeg gerne lige sige, jeg savner faktisk at bevæge mig, og ikke mindst frisk luft. Men i “sejlende” tilstand, er et altså ingen fornøjelse. Anyway – jeg var her. Det er stadig ikke fremmende for humøret, at have det sådan, så skal vi ikke bare springe let og elegant videre til, hvad jeg ellers har bedrevet.

Som du nok kan regne ud, har jeg set en del fjernsyn igen. Ikke at jeg har noget imod, jeg kan godt lide at se fjernsyn, og jeg prøver da i det mindste at se noget oplysende og bevidsthedsudvidende, udover “det sædvanlige”. Det sædvanlige er igen på skærmen, dog midt om natten og nu kun et afnit. Suk! Men hellere lidt end intet.

Udover den og andre underholdende serier, har jeg set flere dokumentarer. Dels har jeg set, den jeg nævner her, omkring identiet. Nu vi så er ved sådan lidt tungere emner, så så jeg også Dokumentaren – Falsk anklaget – sagen i Scotsboro (kan ses online). En trist, trist sag om fordomme, racisme og magtmisbrug i stor stil. Til at blive helt dårlig af at se.

Interessant, men også i noget alvorlige vendinger er dokumentarudsendelserne, om Albert Kahn. Han var en rigmand (1860-1940), der foranledigede en stor samling fotos og filmoptagelser, fra en forlængst forsvunden verden. Og meget af det i farver, hvilket i sig selv er usædvanligt. Der er stadig udsendelser i rækken, hvis du skulle have lyst til at se. Fotos og filmoptagelser ledsaget af interessante historiske fakta.

Igår ville jeg så prøve at kaste mig ud i en kage, jeg havde set ovre hos Lone. En sjæleplejende æblekage. Som det vil vides, er det ikke længe siden, jeg bagte en tærte, og den var også god, men der manglede noget for mig. Min mistanke gik på, at lige netop denne kage var nøjatigt, hvad jeg havde søgt. Det fik jeg ret i, for den smager så englene synger. Hvorfor så intet foto af den fine kage. Det skal jeg sige dig, for inden jeg nåede til smagningen og de syngende himmelske væsener, så måtte jeg gå så grueligt meget igennem – eller sådan følte jeg det. Min ovn er gammel, den stod her, da jeg flyttede ind og er ikke ligefrem tæt tror jeg. Ihvertfald mister den pusten ganske alvorligt, og det tog mig flere timer, at bage den her kage i går, helt bortset fra, at jeg måtte opgive projekt aftensmad. Ihvertfald den ovnret, jeg havde tænkt. Ellers havde jeg ikke fået mad før midnat. Det endte med en fryserløsning i mikroovnen. Stadig efter MeatFreeMonday-principper, for det var en vegetarlasagne, så helt skidt var det ikke. For nu at føje spot til skade, så burde jeg jo have været klog af skade, for netop derovre på tærten skriver jeg, at man skal dække til, da den ellers brænder på toppen. Det gjorde kagen også, inden jeg nåede at dækken den til. Og så hele det cirkus med ovnen, som iøvrigt selvfølgelig var varm nok til at brænde min arm oveni. Her i dag slog det mig hvor åndsvagt det var, at jeg ikke puttede den rest macipan, jeg har liggende i kagen, det var den ikke blevet dårligere af, men eftersom den jo var super, så skal den prøves igen, hvis ellers jeg kan få den *BIB* ovn til at makke ret.

Som om elendigheden ingen ende ville tage, så tikkede der en sms ind på min telefon igår fra en kær veninde, der er kommet slemt til skade og nu ligger på hospitalet. Nu vil jeg bare gerne være frisk også igen, så jeg kan komme ud i vejret og teste det nye objektiv, og i det hele taget komme videre med alle projekterne. Det bliver jo ingenting til, når jeg bare er her. Helt udover at jeg også gerne vil se en hest snart. Jeg prøvede forleden at blive klogere på, hvem der læser med her, men jeg blev ikke meget klogere desværre. Så har du overset indlægget, så er jeg stadig nysgerrig.

Nu har jeg spist mig mæt i æblekage, og omend den er vidunderlig, så er det ikke sådan kostplanen skal se ud – så kan Lone tage skylden for det, så aftensmad skal jeg nok ikke have udover en appelsin, og så kan det være, jeg skal overveje den her.

En tanke om "Alt om ingenting og alting"

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield