Ynkeligt!

Foto: Wikipedia

Som mange andre, har jeg nu set interviewet med Oprah og Lance Amstrong. Ikke fordi cykelsport interesserer mig en dyt – overhovedet ikke, men fordi det altid er interessant at se “Oprah at work”. Ihvertfald set herfra. Jeg er langt fra enig med hende om alt, men hun er ikke desto mindre en kvinde, jeg har fulgt og beundret næsten hele mit liv.

Interview’et her havde af mange årsager været meget omtalt, og det der kunne og ville blive sagt i det. At Lance OGSÅ har været “doped out of his head” kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Det er nærmst “trend” at forhenværende og nutidige cykelryttere bekender den synd. Tænk bare på vores egen Bjarne Riis. Hvad skal jeg næsten sige om det – “Boller fra Kohberg”, er næsten det mest begavede sådan lige i første omgang.

Hvad sagde han så ham Lance. Han sagde, hverken mere eller mindre end hvad jeg havde forventet. Tror jeg han fortryder? Ja jeg tror, han fortryder, at han blev nuppet og afsløret. Hvis han havde stoppet op og tænkt sig om længe, længe før, og havde skænket sin mor, sine børn, sportens fremtid og omdømme, den mindste smule, havde han stoppet eller gjort noget, netop fordi han havde den position, han havde. Men det er en magtfuld en – den med magt, penge, være på toppen og et kæmpe apparat i ryggen, der også skal tjene på det her. Hvad værre er, så er der statslige instanser indover det her – i Danmark var det Post Danmark, der lagde navn til, i USA var det US Postal noget af tiden.

Dertil kommer at han som canceroverlever var et forbillede for millioner, da han overkom sin cancersygdom og lavede armbånd og en fond til støtte for folk berørt af den Team Livestrong. Ingen kan tage fra ham at overleve canceren er en stor ting, men det mister ligesom lidt sin værdi altsammen, når alt resten han har præsteret har været en stor løgn. Sådan tænker jeg ihvertfald.

Jeg forstår ikke, hvad det inverview skulle gøre godt for – slet ikke. At Oprah laver det, når det nu skulle være, kan man kun være glad for. Ærligt jeg kan jo ikke tale for andre end mig selv, men for mig skurede det hele fælt i mine øren, og nej jeg har ikke ondt af ham. Til gengæld har jeg svært ved at forstå, at man opretholder en sport, der åbenbart er dybt inficeret på mange planer fra øverst til underst. Nu har man så andre måder at teste for dopingen, og det kan måske rense ud i det. Jeg ved det ikke. Men alt fra før den dato er jo ikke til at måle på.

Hvis Lance Amstrong skal have alle sine titler frataget (rimeligt nok), men hvad så med alle de andre?? Ja jeg spørger bare. For som han fremstiller det, så kan vi godt gå ud fra, at hvis ikke de er det mere, så var de ihvertfald dopet det meste af tiden dengang. Hvad de så gør nu ved jeg ikke, og det er heldigvis ikke mig, der skal løse den opgave.

Sætter sandheden ham fri? Ikke hos mig, det er helt bogstaveligt flere postgange for sent. Skruppelløs og mange andre ting, kan man hæfte på sådan en mand. Og jeg kan finde mange betegnelser for det, men det har jeg ikke retten eller belæg for, kun teorier. Jeg er bare glad for, at jeg aldrig har brudt mig om cykelsport.

Og inden du spørger – Ja man tester også indenfor galopsporten for doping, både heste og jockey’er.

Fortæl gerne, hvad du synes, hvis du har set interviewet.

Links:

15. januar 2013 – CNN: Lance Armstrong’s demise: How an all-American hero fell to earth

LanceAmstrong.com

Oprah

4 tanker om "Ynkeligt!"

  1. Cykelsport interesserer heller ikke mig en dyt. Jeg har ikke set interviewet, kun de brudstykker, som er blevet vist i en uendelighed.

    Cykelsporten er åbenbart en konkurrence om, hvem som er bedst dopet og kommer først i mål. Det må man jo sige Lance Amstrong har gjort. Han har ovenikøbet været sød til at dele ud af fortjenesten til godgørende formål :-)

    For min skyld må de dope sig lige så tosset, de vil. Men de skal pokker tage mig holde dyrene uden for – fx heste.
    Lone recently posted..Jeg er bekymret …

    • Jeg ved ikke lige, hvad de tænker. I min verden ville det være snyd, og jeg ville slet ikke kunne nyde, at jeg havde sejret. Men jeg er så åbenbart noget for mig selv. Det er også en af årsagerne til, at jeg slet ikke gider se den slags længere. Men ja, dui har da ret i, at i det mindste deler han ud af det, men skal man ikke det pr. definition, når man er amerikaner?

      Ja dyrene skal de holde udenfor, men tro mig, det er ikke alle der gør det. Det ikke så længe siden igen, vi havde en sag oppe i det norske om noget, der var forbudt.

  2. Jeg elsker at se Tour de France, har altid gjort det og jeg tror ikke på, at en eneste af rytterne kan sige sig fri for at have benyttet sig af ulovlige midler.

    Men er der ret mange elitesportfolk der kan det… sportsgrene der kræver udholdenhed frister sikker det fleste over evne… tænk på der også ofte er rigtig store penge involveret.

    Jeg er lidt ligeglad om de doper sig eller ej og synes fortsat både Tour de France og atletik er skide spændende.

    PS. Hvad får en jokey ud af at dope sig?
    Mette recently posted..Halsbo in spe

    • Nej jeg tror heller ikke, der er mange, der kan sige sig fri, og det gælder nok mange sportsgrene efterhånden. Jeg vil så håbe, det er blevet tiltagende svært med det nye testmetoder. Man kan sige, at hvis de alle gør det, så deltager de så også på lige vilkår. Men gør de ikke, så …. Jeg synes det er helt fint, du stadig nyder og det skal du bestemt gøre så.

      At være jockey er langt mere krævende end de fleste forestiller sig, og udholdenhedsfremmende midler, blodudvidende og alle de andre stoffer, der vil gøre livet lettere for enhver stor atlet, ville også kunne gøre livet lettere som jockey.

      Derudover testes der for almindelige stoffer og alkohol også. Hvis du rider påvirket af sidste, sætter du potentielt andres liv i fare, såvel som hvis du kører vil påvirket. Du skal huske, det er dyr på 450 kg ca. og sker der noget der, er det voldsomt eller kan potentielt nemt blive. Så det er også det, det handler om.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield