Hellerup Kirkegård – er du klar over reglerne?

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Igår var jeg en tur på kirkegården. Jeg ville fjerne 2 nisser, jeg havde sat til mor, og iøvrigt se, hvordan der så ud. Kransene var der, men lanternen jeg havde sat, og nisserne og lyset var pist forsvundet. Englen der ses på foto, som min far havde sat derned, er også tidligere forsvundet, noget far var meget ked af.

Nu kunne jeg så igen konstatere, at alt var væk – undtagen kransene, som lå pænt på stenen. Min og fars opfattelse var, at vi ikke måtte sætte noget, så de ikke kunne komme til at slå græs. Det har vi aldrig gjort, men altid stillet ting op på selve stenen, netop af den grund. Nu måtte jeg have opklaret om det eventuelt kunne være personalet, der har fjernet dekorationerne, så jeg kontaktede et par mænd i en kommunebil, der holdt der. De sagde, jeg skulle ringe til kirkekontoret, hvilket jeg gjorde. For nu at gøre en lang sag kortere, så kan det meget vel være personalet, der har fjernet tingene.

Det viser sig, det står i reglerne, at der kun må lægges buketter fladt ned, eller i vasen vi har til graven, eller flade kranse – intet andet. Der må være mange andre end jeg, der aldrig, aldrig har hørt, set eller fået oplyst noget som helst om de regler. Det behøver man bare at kigge på mine fotos fra Kirkegården for at overbevise sig om. Det skal siges dette selvfølgelig KUN gælder de små urnegrave i plænen. Nu forventede jeg så, at jeg kunne finde disse regler på nettet, men det kan jeg så ikke engang.

Tror Kirkegården vitterligen, at folk i dyb sorg, tænker på disse regler?? Jeg ved ikke, om vi har fået det oplyst, måske det står i de papirer far har fået udleveret, men det er altså ikke lige det man tænker mest på. Jeg er meget ked af dels, at jeg ikke engang må sætte et lys til mor, men også resten. Det er ikke min beslutning, og det var stadig mere gravsted end mor egentlig havde ytret ønske om, fordi hun faktisk ville have været på de ukendtes, men det synes vi så ikke. Men HVIS du gerne vil have mulighed for at udtrykke dig personligt og stille et lys, en krukke, en engel etc. skal du IKKE vælge denne løsning. Der kan eventuelt være andre regler på andre kirkegårde, men sørg for at være informeret.

Jeg gad vide, hvor de så gør af de ting, de fjerner. Jeg vil da gerne have mine tilbage, men de er nok for længst bare skråttet. Det var ikke fordi det var dyre ting, men der er jo følelser bag ting, man sætter sådan et sted. Man kunne som minimum stille disse ting et sted, hvor man kunne hente dem så, og blive oplyst om regler, der tydeligtvis er mange andre end jeg (og far), der ikke er klar over. Og så kunne man jo til en start putte disse regler på nettet, så folk kan søge oplysningen der. Til oplysning er den afdeling, hvor mor ligger afdeling 12. Hvordan reglerne er andre steder rundt på kirkegården ved jeg ikke, og kan altså heller ikke her, linke til regler.

10 tanker om "Hellerup Kirkegård – er du klar over reglerne?"

  1. Pingback: Deborah's food and something

  2. Nu har det jo været mit job i flere år at passe lignende gravsteder. Når vi slår græs, slår vi ikke uden om stenene, men hen over stenene. Alt andet ville tage al for lang tid og koste gravstedejerne alt for meget i pasning. I forvejen var det noget af det mest tidskrævende græsslåning, da vi først skulle gennem alle vaserne med blomster, kassere de visne og sætte de friske til side mens vi slog dér, og så sætte tilbage -de rigtige steder- når vi var færdige.
    I har garanteret ligesom hos os fået reglerne ved gravkøbet, men som du helt rigtigt siger, er det ikke det, man tænker på da. Jeg foreslog da også flere gange min chef at sætte et lille skilt op med reglerne, da jeg også oplevede, at næsten ingen kendte dem til bunds. Det blev afslået fordi “det så ikke godt ud med så mange skilte på en kirkegård”
    De (ulovlige) ting vi fjernede, gemte vi mindst et halvt år, hvis nogen skulle komme og spørge, så du kan da prøve om de ikke gør det samme.
    Og foreslå dem så, som jeg (også forgæves) gjorde, at sende en lap med reglerne ud sammen med den årlige regning.
    Good luck.
    Erik

    • Jeg var ikke klar over, at man kører henover stenene. Så skal de jo alligevel flytte ihvertfald kransene alligevel. Men som vi talte om, at slå græs er jo ikke aktuelt her i vinteren ihvertfald. Jeg er lidt spændt på, hvad de siger til den mails jeg har sendt dem. Jeg håber da, jeg eventuelt kan få mine ting retur.

  3. På kirkegården i Nørre Alslev og selv på de ukendtes som min mor ligger på, må vi sætte blomster, lys og dekorationer som det passer os, og hvor det passer os. Dog kan vi opleve, at det er sat frem på en lille sten plads, når og hvis gartnere skal slå græs. men så sætter jeg jo bare Mors blomster på plads igen. Vi kan jo ikke forvente, at de skal huske lige hvor de har taget det. Graveren og hans medhjælpere er meget venlige og forstående og har altid tid til en lille sludder, hvis de er i nærheden, når jeg besøger kirkegården. Jeg nyder altid min små besøg hos Mor…………..

    • Ja der kan du se, der er reglerne så nogen andre. Jeg kan godt forstå det i forhold til græsslåningen, men det skal der jo også på de ukendtes ihvertfald. Graverne er såmænd også søde, men det er jo heller ikke dem, der laver reglerne.

  4. Pingback: Deborah's food and something

  5. En update: Har været i kontakt med Kirkekontoret, og hun arrangerede at jeg imorgen kan mødes med en af graverne. Så får vi se, om jeg kan få nogen af vores ting retur.

  6. Pingback: Deborah's food and something

  7. Pingback: Starten på en meget lang dag | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield