Awards og brunch

IMG_4413_OliverRightquestopt2
17-årige Oliver Wilson, blev årets Jockey, Lærling og fik Voldgiftsprisen til Klampenborg Awards – her med Rightquest CarlRas i Kriterium Consolation

Igår uddelte Klampenborg Galopbane årets Awards. En længerevarende affære med fint tøj, middag og masser af priser. Hvorfor var jeg ikke med? Tjah det var der flere årsager til, ikke mindst mit helbred i øjeblikket. Jeg har da ambitioner om, at jeg på et tidspunkt skal med til den her festlighed. Faktisk var jeg i 2007 inviteret med, da min træner blev årets træner. Som med vanlig timing måtte jeg modstræbende blive hjemme. Jeg var ganske enkelt for syg! Så træls. Jeg håber, at jeg måske kan komme med næste år. Nu får vi se. På et tidspunkt lykkes det nok. Jeg er vant til at skulle væbne mig med tålmod på den konto.

Idag artede helbredet sig nogenlunde, da jeg skulle til brunch, men dagen startede lidt for hektisk efter min smag. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække 9.30, så jeg havde god ro og orden til at komme afsted. Men hvem vågnede med et sæt klokken 10!? Det gjorde jeg. Det gav selvsagt ikke længe til at komme i tøjet og komme til at se nogenlunde civiliceret ud, men jeg var da ikke den sidste der ankom. Det var superhyggeligt. Tak til tøserne for godt selskab og værten også for dejlig mad. Gaven faldt i god jord og det glæder mig meget. Faktisk kom meget af dagen til at handle om netop heste, for vi er alle hesteinteresserede og har været eller er involveret på en eller anden vis stadig.

Nu er jeg træt, og vil ind og slappe helt af. Jeg håber, I har haft en god søndag også.

2 tanker om "Awards og brunch"

  1. Det er vel nok ærgeligt at du ikke kunne være med – men heldigvis er der andre lyspunkter – ikke mindst flotte weblog-billeder som dette her! Det er da fantastisk.

    Med hensyn til tidspunktet kommer jeg til at tænke på mottoet for ATS (At Tænke Sig, den avis, som har et berømt tillæg der hedder Politiken:)) :: Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme.

    Her synes det motto at passe fortrinligt :)
    Donald recently posted..Lørdagsarbejde

    • Det var ærgerligt, men som jeg siger, de kommer igen næste år. Mest ærgerlig er jeg over, jeg ikke kunne være med i 2007, som jo selvsagt var et stort år for stalden. Men “ce la vie”! Men som du siger, noget kunne jeg dog, og det var en superhyggelig brunch.

      Og tak for rosen til foto. Jeg er også vild med det selv. Det er sådan et, der gør, at man er helt ligeglad med resten af den dags skud, for man har dét. Men som jeg oplever det, er der dage, hvor det bare fungerer og så er der andre, hvor næsten alt bare går “i ged” – den her dag, var en af de første – tydeligvis :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge