Livet’s finurligheder, tips og weekend

IMG_6973opt2
Foto fra marts sidste år, hvor jeg gik de her lange angstfyldte ture med Emil og bekymrede mig over far, der på det tidspunkt var meget syg – ikke en tid, jeg husker med glæde på selvsagt

Jeg rydder op – også til den store forkromede Olympiske et eller andet. Ikke bare her på computeren, hvor det først og fremmest er fotos det handler om (glad for at kunne sige, jeg nåede et pænt antal i går, omend det er en dråbe i det store fotohav).

Dagen startede ellers ikke helt så godt med at sidde en halv time i kø, for at få oplyst noget om en regning. Jeg havde jo købt de her nye støvler, og det var så med den fordelagtighed, at de kunne vente med at blive betalt nu. Gik så ud fra, det var til den 1. som regninger jo normalt er. Meget er online, og det er jo smart, og også de her mennesker. Det viste sig dog hurtigt at fordi jeg var med i den her kampagne, så kunne jeg ikke se min faktura online – ikke godt, hvorfor jeg så sad i kø, for ingen faktura/girokort havde jeg fået. Det viste sig så, det er på vej, for det er først den 20. jeg skal betale. Nå, men så blev det da opklaret.

På min vej rundt her til morgen i papirdyngerne falder jeg over en seddel, hvor jeg har skrevet en madblog op. Jeg har så gemt den i min feedreader under madblogs (der er også ALT for mange), men jeg var så lige forbi den og faldt over et indlæg om vegetariske burgere i Paris. Nu er jeg jo ikke vegetar længere, men jeg hælder mere og mere i den retning, og ikke uventet fandt jeg så flere interessante ting på hans site (meget informativt og godt, hvis man altså læser engelsk).

Jeg ved, jeg har sagt at jeg ikke var begejstret for Paris sidst jeg var der, men det er immervæk længe siden og jeg hælder til, at den skal have sin chance igen på et tidspunkt – ikke mindst for maden, smukke bygninger, stemning og meget mere. Men jeg fandt også denne restaurant hos David – Gentle Gourmet Café. Det viser sig, at sitet jo er udelukkende på Fransk og jeg skrev og spurgte om de kunne tænke sig, at oversætte til Engelsk og fik den sødste mail fre ejeren, at min mail var lige det skub, hun havde ventet på til at få det gjort – og så hed hun også Deborah – sjovt ikke? Når det er sagt, har jeg så lige opdaget at denne restaurant er vegansk og ikke vegetarisk, noget der er lidt træls synes jeg personligt. Der er gået mode i at være Veganer, hvilket for mig er “for meget”, men det er jo et personligt valg. Jeg elsker f.eks. ost, hvorfor jeg aldrig kunne blive veganer – lidt ligesom en ven jeg har, der siger, at var det ikke for bacon, kunne hun sagtens være vegetar. Den går jo ikke. Men skulle du være interesseret i det vegetariske og veganske i Paris (der skelnes ikke her, kan jeg se) så det må du selv reseache på, så ligger der en liste over restauranter der.

Som sagt, jeg rydder op på alle planer her, tøj, papirer, ting, fotos. Jeg har for meget af mange ting, og nu skal der ryddes ud i det. Jeg håber snart, jeg bliver så frisk, at jeg kan følge oprydningen op med “det store maleprojekt” her. Værende svimmel og male hænger slet ikke sammen og jeg ville allerhelst betale mig fra det. Om det er muligt skal jeg også have undersøgt. Men igen, der er mange ting “der trænger for” så….. prioriteringer.

Nogen gange ville den der enorme Lottogevinst gøre livet lettere. Jeg vil stå på hovedet i nogen flere fotos og få betalt en enkelt regning – og så skal jeg også beslutte aftenens menu, som vist nok bliver svampestuvning, men mere om det senere. Hvad skal du lave i weekenden? Uanset hvad, så ønsker jeg god weekend.

2 tanker om "Livet’s finurligheder, tips og weekend"

  1. Kære Deborah. Nu faldt jeg lige over dit indlæg på google, og jeg bliver nødt til at sige: Er der ikke kun GODT at det er på mode, at være veganer? :) Som vegetar støtter du jo præcis de samme ting, som du støtter ved at spise kød. Du støtter kødindustrien, dyremishandling og miljøforurening (for ikke at snakke om de usunde ting mælkeprodukter gør for en). Jeg troede heller ikke jeg kunne leve uden ost – jeg sagde bogstavelig talt “Jeg bliver aldrig veganer, jeg kan ikke leve uden ost!”. Men hver gang en ko bliver malket, er der en kalv der bliver makabert fjernet fra sin mor inden der overhovedet er gået et døgn fra fødselen. Et par videoer og artikler senere, var jeg gået over til fuldstændig veganisme. Så igen, HURRA, for at det bliver moderne – det redder en masse dyreliv :D

    • Jo Maria, det er den vej rundt rigtig godt, og det kan også være, det er der jeg ender – ganske som dig. Nu har jeg spist en masse vegansk her på det sidste, og det går faktisk udemærket. Jeg prøver det nu ikke mindst af helbredmæssige årsager også. Fordelene du nævner kan og skal vi slet ikke diskutere, for det har du ganske ret i. Jeg håber da, du kommer igen og smider en hilsen – du skal være hjertelig velkommen – også til at lure de veganske opskrifter, der faktisk allerede også ligger her.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge