Svamperagout med kartoffelmos

IMG_5878opt2_Svampestuvning

Jeg har nævnt det før – den der kogebog – nu gider I snart ikke høre mere om den, men faktum est – det er siger og skriver altså den kogebog, jeg bruger mest af alle dem jeg har. Det siger ikke så lidt, når jeg nu har 3 hele hylder i en forvejen overbelastet reol – udover Guderne skal vide, hvor mange udklip, der skal sorteres/sættes i mapper. Opskriften var også med i TV-serien, og selvsagt en grund til, at jeg også fik lyst til at lave den.

Den var en af retterne Hugh lavede, da han skulle lave en vegetarisk menu på en pup, hvor de i den grad var kødspisere. Stort set alle, var meget begrejstrede og især for denne ragougt. Den er faktisk så simpel, at det er helt til grin. Overhovedet ikke svær og meget velsmagende. I den oprindelige opskrift, serveres ragout’en med polenta. Det havde jeg ikke, og har faktisk ikke prøvet, men skal helt sikkert på et tidspunkt. Jeg havde kartofler, og så blev det en mos, som jeg altså også er vild med. Det var en dejlig ret, som det ikke bliver sidste gang, jeg laver.

IMG_5867opt2_Kallo

Da den blev vist i fjernsynet studsede jeg over svampebouillon. Det synes jeg aldrig jeg havde hørt før. Men ved lidt søgen, viste det sig, at det er der (Kallo Mushroom Stock Cubes) (søg på Amazon, for der er flere mængder og slags) skam noget, der hedder og det findes selvfølgelig også på nettet. Jeg spurgte i min lokale helsekost og det var ikke noget, de havde og de importerer ikke selv. Helt ærligt, hvor svært kan det lige være, at tage nogen hjem og sælge?? Nå, men anyway, jeg købte dem så på nettet, for jeg skulle alligevel købe kogebogen (ja Veg Every Day) som gave til en veninde. Hun blev iøvrigt meget glad for den. Men har du ikke lyst til at insvestere i bouillonen, kan du lave den selv, eller du kan bruge grønsagsbouillon.

I min version, brugte jeg tørret timian, fordi jeg ingen frisk havde og så presser jeg som regel min hvidløg i hvidløgspresser, men det kan man jo gøre, efter smag. Jeg udelod også smørret, da jeg passer på kalorierne, men det smager ikke ringere med det i ihvertfald. Jeg giver ingen opskrift på kartoffelmosen, da den regner jeg med, du godt kan lave. Kogte kartofler moses med mælk og fedtstof og smages til med salt og peber. Når jeg prøver polentaen engang, skal jeg fortælle, hvordan det smager.

If you want the original recpie, you’ll get it here.

Svamperagout
(4 personer)

2 spsk rapsolie eller olivenolie
En stor klat smør
650g svampe, i tykke skiver
1 stort ved hvidløg, fint hakket
Et par stilke timian, kun blade – hakket
150ml rødvin
150ml grønsags eller svampebouillon
Havsalt og friskkværnet peber

Ved servering (valgfrit):
Et lille dryp olivenolie på toppen
Parmesan eller anden revet hård ost i strimler

Varm oliven og smør i en stor pande, over medium varme. Tilsæt halvdelen af svampene og noget salt og peber (Her skal du være meget forsigtig, for jeg fik min lige salt nok på den konto – så måske bedre og vente til senere) og skru op til høj varme.

Steg og rør ofte for at få svampene til at frigive deres saft. Fortsæt med at stege indtil det meste af saften er fordampet og svampene starter med at karmelisere. Tilsæt hvidløg og timian og steg for et minut mere og hæld indholdet af panden over på et fad og sæt til side. Gentag med resten af svampene, og brug resten af timian og hvidløg. Hæld de første svampe tilbage i panden. Tilsæt vin og bouillon, skru ned for varmen og lad simre i 15 minutter indtil væden er reduceret til halvdelen. Smag til.

IMG_5879opt2_Svampestuvning

3 tanker om "Svamperagout med kartoffelmos"

  1. Tørrede Karl Johan-svampe er en smagsbombe, som rigeligt matcher bouillon. Udblød dem og brug vandet. Kan med fordel købes i Italien, hvis man er der alligevel – der hedder de “porcini”.

    • Tak skal du have Eric for dit indput. Jeg er slet ikke i tvivl om, at svampene du omtaler lagt i blød kan give udemærket smag. Nu ville jeg bare prøve den her løsning. Det er ikke altid, der er så megen energi her, så det er rart også at have denne mulighed. Men jeg kan jo prøve din løsning engang, så kan det være jeg slet ikke gider den anden :-)

  2. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge