Et hestearbejde og ugens tips

IMG_0345opt2_SeptemberMaidenloebOliver Wilson på Inception og Anders Bager på Mr Dream X i opløbet i 2400 gr September Maidenløb den 19. august 2012 – Skandinavisk Grand Prix-dag

Der er nok at tage fat på, selvom jeg er “stavnsbundet” til lejligheden her det meste af tiden. Jeg havde ellers svoret, jeg ville prøve at komme lidt ud i dag og gøre et eller andet konstruktivt, men vejret og mit hoved i forening sørgede for, at dagens dont bliver her på “dyret”. Det gør så heller ikke så meget. Den sol og sommer jeg bestemt ikke aner udenfor, den får jeg så, når jeg sidder og ordner fotos. Lige nu sidder jeg i fotos til halsen helt bogstaveligt, fra sommeren 2012 en dag, hvor jeg tog 629 fotos – måske flere, for jeg kan altså ikke huske om jeg allerede har slette nogen af de mest håbløse. Nogen af disse er ordnet, men størstedelen er ikke. Og det er som vist nævnt før, bare et af mange og helt bogstaveligt – et hestearbejde! Det virker “lidt” uoverskueligt, men jeg må jo gøre som i andre forhold, et skridt – et kilo og – et foto ad gangen.

Det er de sjoveste ting, man falder over, når man vandre rundt på nettet – også nogen ikke så sjove, men underholdt bliver man altid. Jeg vil dele noget af det, jeg falder over sådan engang imellem, når jeg lige synes, og så håber jeg, at i også har glæde af det. Her til morgen faldt jeg via en kommentar her over indlægget på Dette og Hint bloggen, om MUS. Vi kender jo alle helt almindelige mus – mind mig ikke om dengang, jeg havde mit køkken og spisekammer i mit landhus vitterligen invaderet, men der er flere af slagsen, hvilket Eric på en sjov måde har lavet en lille quiz om.

Som altid lyser smukke Marilyn op hos Sanne om mandagen – det var så igår, men stadig – jeg så først i dag. Jeg har altid elsket Marilyn, og som jeg skrev til Sanne, den eneste fejl med hendes Marilyn Mandag, er at det ikke er min! Men jeg kan jo ikke det hele, så det er fint nok, og jeg nyder hver uge hos Sanne.

Flere slags af Kongeligt stof røg forbi min “radar” i dag. Først en af meget forhistorisk art – sagen om Kongen, der er endt under en parkeringsplads. Det er ihvertfald langt mere interessant end en anden kongelig nyhed, jeg stødte på, om den norske Kronprinsesse og hendes mand. Too much information – de må gøre, hvad de vil, men jeg behøver ikke høre om det, eller vide det.

Jeg prøver at leve sundt, og det går okay. Indimellem falder jeg i, men jeg er tilbage på sporet igen dagen efter så. Det holder hårdt. Det bliver ikke lettere med alderen at smide kilo, det er sikkert. Alle jer skønne kvinder som stadig er unge, lad det ikke komme på. Havde jeg været mindre syg og mindre imobil og opmærksom på, hvor svært det er at få af igen…..enough said, jeg kæmper videre! Når man elsker mad, madlavning og kan læse og se udsendelser om mad i timevis, så er det ikke let, men på min vandring rundt fandt jeg blandt andet denne skønne smoothie, jeg har tænkt, jeg skal prøve. Jeg har jo min saftpresser også.

Nu vi er ved det med maden, så findes der en smart “dims”, der hedder en Römertopf. Ikke underligt, er det bare lige sagen på diverse madblogs og årstiden er jo også til den slags mad. Hvad med en Bornholmerhane med Rodfrugter?

Dagens foto, er fra ens stak jeg har kigget på idag og uploadet. Det var fordi, jeg havde nogen bestemte fotos, jeg skulle finde, og dette sæt var det sidste, jeg skulle kigge i. Sættet som sådan er ikke færdig, for der ligger ialt 629 fotos, så det er en pæn sjat. Men nu kom jeg da sagen lidt nærmere. Men jeg bliver dårlig, når jeg tænker på alle de fotos, der ligger og skal ordnes. Til gengæld er det dejlige minder og skønt, når man har glemt pletskud og falder over dem igen.

Slutteligt lidt flotte fotos via et link, en veninde delte på Facebook – nogle flotte ruiner. Jeg tænker, vi ofte går glip af den slags i Danmark, fordi det er så civiliceret og bliver revet ned, inden det når at forfalde. Det har også bagsider, at man ikke kan få den her slags fotos eller noget derhen ad. Forfald har sin egen skønhed i mine øjne ihvertfald.

Nu har jeg siddet her alt for længe – igen! Men har dog fået bedrevet noget i dag, så okay pyt. Nu vil jeg ind og hvile hovedet – sådan da, så meget man nu kan, når det hyler.

4 tanker om "Et hestearbejde og ugens tips"

  1. Det er nemlig rigtigt, det var møg-glat og det var ikke spor sikkert at gå – jeg måtte rydde meget grundigt for at vi kunne komme ind og ud af huset (med ny sofa) uden at falde! :)

  2. Og i aften er det værre – der er faldet mere sne, det har været tø og nu frost! Jeg tør ikke gå udenfor huset! Jeg tager bilen, hvis jeg skal nogen steder :(

    • Jeg har været ude i dag, og da sneede det, og har gjort hele dagen. Nu er jeg blevet syg – mere syg – igen, så foreløbig holder jeg mig indenfor.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield