Små skridt i snevejr

IMG_5891opt2

Det startede i snevejr, den her gode intention om at komme ud og gøre bare lidt med kameraet idag. Jeg kan ikke sige, at det var den mest velvalgte dag vejrmæssigt, for det var mørkt, gråt og sneede som sagt. Så meget får man for sin gode vilje. Selvfølgelig klarede det op senere og solen kom sågar – efter jeg for længst var kørt hjemover (med pitstop på vejen).

Til gengæld var selskabet som altid det absolut bedste, og jeg fik hilst på alle i dag og givet gulerødder sådan jævnt fordelt også. Så meget kan jeg da, og jeg fik da også gjort mig nyttig iøvrigt med at gå jockeyen lidt til hånde og få en sludder, mens han sadlede. Vældig hyggeligt. Jeg fik også motioneret kameraet lidt, men dem jeg har taget med det gamle objektiv er altså ikke blevet ret gode. Det står bestemt også til en udskiftning. Det skal ikke være ret mørkt i vejret før, det giver sig tydeligt udtryk på kvaliteten og i forvejen friske åringer og blizt – nej ingen god ide. Til gengæld kan jeg så mærke stor forskel i forhold til det nye zoomobjektiv, som jeg allerede er meget glad for, selvom jeg dårligt har prøvet det. Men i dag fik jeg da prøvet det lidt.

Ellers har den stået på et meget varmt bad, for jeg frøs med anstand da jeg kom hjem, for ikke at sige, jeg var dybfrossen, noget nær. Derudover har jeg fået noget at spise og så har jeg talt med en dejlig veninde i det engelske i temmelig lang tid. Men det var også længe siden sidst, og tiltrængt at få opdateringer.

Nu har jeg en vigtig mail, jeg skal have skrevet, om ikke færdig så lidt videre på, og så skal jeg hvile mig. Omend det var skønt at få noget luft, kan jeg godt mærke, jeg ikke skal “presse citronen” ret meget, før jeg stadig bliver dårlig. Nu tager jeg en slapper et par dage, så må vi se, om formen siger en tur mere sidst i ugen.

Nederst et foto af en af flere spændende 2-åringer i stalden. Efter min mening helt særlig interessant og for mange andre også. Nemlig det sidste afkom fra Working Girl med Pistachio som far. Nogen kan måske huske, at Good Girl er en Working Girl datter. Som det ses fornægter slægtsskabet sig ikke. The Seducer hedder han!

God aften til jer.

IMG_5901opt2_Banen

IMG_5934opt2_Seducer_Oliver
Oliver på The Seducer

2 tanker om "Små skridt i snevejr"

  1. Pingback: Føltid og et kig bagud

  2. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield