Er det vitterligen i orden?

IMG_7778opt2_Kødkvæg_Læsø
Kødkvæg på Læsø 21. juli 2012

Der er megen snak om det her hestekød – og jeg vil gerne slå nogen ting helt fast! Folk tror, at fordi det er heste, så slagtes de formentlig nok under ordnede forhold! Det behøver sandelig ikke være tilfældet – i mange tilfælde køres hestene i 8 timer, uden vand, mad eller pauser kun for at blive slagtet.

“Jamen de her dårlige forhold gælder da ikke dansk slagtede heste” – ad denne artikel

Det er underlagt streng dyrlægekontrol og heste med chip må ikke slagtes til menneskeføde

Nej det må de ikke, men:

Det må de heller ikke i England/Irland eller resten af EU

Altså er det eneste, du kan være sikker på i den her sammenhæng, at du ikke kan være sikker på noget. Nu skal man ikke være “Einstein” for at regne ud, at jeg ikke spiser hestekød. Og inden du protesterer, så er jeg helt enig i, at det kan smage godt nok, og dem der har prøvet siger det kan det gøre. Nu forholder det sig sådan, at jeg i en årrække faktisk var vegetar, og slet ikke spiste kød – nada, njet – nothing! Mit valg – et personligt valg, som jeg så ændrede på senere. Det skal så siges, jeg går i den retning med stormskridt igen – også før den her palaver.

Når det er sagt, så handler det ikke kun om det faktum, at det er en hest, det handler om Dyrevelfærd, og om, at forbrugeren uanset, hvad de vælger at proppe i hovedet, skal vide nøjagtigt, hvad de har valgt! Jeg skal ikke bestemme, hvad andre gør, og kan i sagens natur slet ikke, men det er sgu ikke i orden at sælge kød, der går for at være en ting, og så er det noget andet.

Jeg husker på et tidspunkt, hvor der også var ballade om, at der var svinekød også i oksekødet. Det var der vel heller ingen, der synes var ok? Det var så generelt en befolkningsgruppe, det gik hårdt udover, fordi deres relgion forbyder den slags spiser. Men det er sagen uvedkommende. Det er falsk varebetegnelse, og det går jeg ikke ind for. Så er jeg helt ligeglad, om vi taler får, ko, gris – eller hest.

Slutteligen vil jeg sige, at jeg nu, når jeg spiser kød, kun spiser økologisk kød, og det gør jeg fordi, ellers kan jeg simpelthen slet ikke se mig selv i øjenene. Som jeg nævnte, det er et personligt valg, men når jeg gør det, vil jeg dælme også være sikker på, at jeg spiser oksekød eller hvad jeg nu har valgt at putte i kurven og ikke noget helt 5.

Nu kan jeg så forhåbentlig ånde lettet op i forhold til økologisk kød, da det forhåbentlig ikke er inficeret, men jeg føler mig sgu snart ikke sikker på noget som helst – og det er i sig selv helt, helt forkert….. og det er det, min anke går på først og fremmest. Men man skal ikke sige med den ene hånd, at man elsker økologi og så gå ind for hestekød – de to ting hænger slet, slet ikke sammen. Nedenstående links, er kun “smagsprøver” (sorry, den var for oplagt) i forhold til denne historie. Hvis du går ind på disse links, ligger der masser af andre artikler, der formentlig gør dig lidt klogere!

Links:

15. februar 2013 – Artikel Jyllandsposten: Slagteri solgte hestekød til pizzariaer

14. februar 2013 – Artikel i Politiken – Skandale afslører hestekødet’s absurd lange rejse

In English:

15. februar 2013 – The Guardian – Horsemeat Scandal – The Essential Guide

En tanke om "Er det vitterligen i orden?"

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield