Forårsfornemmelser og en træt tornado

IMG_3082_Inception_Kickeropt2Inception (Pistachio-Miss Moet) og The Kicker (Binary File-Munay) lege som “babyer”

Det er det smukkeste vejr i dag, og jeg har jo gang i det store oprydnings/rengøringsprojekt og vitterligen været “En hvid tornado” i ordets forstand. Rengøringen skulle gerne ske løbende, men så dårlig som jeg har været længe, er det langt fra blevet det, det skulle. Så nu skulle der ske noget, og det er der så også. Jeg synes jeg har nået meget idag, så jeg er godt tilfreds, selvom jeg ikke er helt færdig. Jeg mangler at ordne badeværelse, støvsuge og vaske gulv – Jamen hvad har du så lavet, tænker du nok. Tjah, det har jeg lavet:

~Vasket op

~¨Plantet chilifrø

~Plantet en plante om

~Smidt en anden ud

~Puttet mine 3 hyacinter i dertil indrettede glas

~Sat potter på plads

~Vasket op

~Lavet Jucice x2

~Tørret støv af alle steder

~Kontaktet min bankdame med hensyn
til finansiering af lidt boligprojekter

Nu er jeg simpelthen så brugt, at jeg ikke orker mere. Det er mere aktivitet end i flere måneder. Så nu vil jeg have et bad og slappe helt af. Skal gerne have lidt energi til i morgen, hvor staldturen er erstattet med en tur på Loppemarked med en kær veninde. Det er ikke så ofte, jeg har muligheden for den slags sammen med hende, så når den byder sig, springer jeg bestemt på vognen. Endda et sted jeg aldrig har været. Spændende – kameraet kommer også med, så får vi se, om det kommer i brug.

Foråret er om hjørnet, men i den forbindelse nyder jeg nu hver dag, som den er. For vi kan ikke lave om på det vejr alligevel, hvor meget vi så råber og skriger på varme. Men dage som idag, er bestemt velkomne, for det giver energi, at solen skinner. Det er vi helt enige om. Forår er også føltid, og derfor synes, jeg I skulle have et af mine mange følfotos. Jeg var i gemmerne for at skrive lidt om det herovre. God weekend til jer!

Update: Det endte med, at jeg tog det værste med støvsugeren også. Nu står den i højeste grad på bad, mad og afslapning!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield