Biscuits med ristet squash og esdragon

IMG_6120opt2_Biscuits

Dagen i dag har været brugt på dette projekt – veganske biscuits. Jeg besluttede allerede, da jeg fandt opskriften i går, at dem skulle jeg bare lave. Og det gjorde jeg. Dog lavede jeg en bommert af de større, hvorfor du vil se en væsentlig forskel på mine Buiscuits og de originale. Mine ser unægteligt noget flade ud.

Dette er ikke opskriftens skyld, men min. Som det ses er den originale opskrift på engelsk. Jeg havde griflet ned på dansk på et lille gnidret stykke papir, og således var det svært og uhandy at læse. Altså glemte jeg fuldstændig punkt 10, 11 og 12, som er væsentlige for at få dejen til at hæve som en vegansk butterdej. Når det er sagt, så smager bollerne altså dejligt alligevel. Jeg skal prøve at lave igen, og næsten gang kan du være sikker på, jeg ikke glemmer de vigtige trin. Når det således er på plads kan jeg kun opfordre dig til at prøve dem. Mens jeg lavede dem kom jeg på en anden kombination, jeg tror vil være rigtig god, men det hører du om. Nu er jeg spændt på, om aftens måltid falder lige så heldigt ud, eller om jeg også glemmer noget der. Det er på inprovisation og mere sikkert, så jeg er ikke så nervøs for det. Hvis vellykket, skal jeg poste også. Biscuit betyder egentlig småkage direkte oversat, men dette er altså nærmere boller, men stadig meget lettere. Derfor ved jeg ikke helt, hvad jeg skal oversætte dem med.

Ellers er dagen gået med at skrive lister og atter flere lister over alle de fotos, jeg skal have ordnet – bare listerne er jeg ikke færdig med. Jeg tror helt sikkert, der står væsentlig færre fotos på programmet i år, så jeg kan prøve at komme ned i bunkerne og få ordnet. Det er ikke til at holde ud, så mange, der ligger.

Det må være efter samme filosofi som ændringen til veganer:

Hvis du gør det, du altid har gjort, får du de samme reultater



- eftersom det er nye resultater, jeg ønsker, så må jeg gøre noget nyt – det gør jeg så. I den forbindelse, så se artiklen her. Det er da inspirerende! Hun gør faktisk helt det samme, som jeg gør nu. Jeg skal dog have en lang periode kun med Juice og det kommer.

Det er sådan set, hvad dagen har bragt. I morgen er stalddag om alt går vel, men lige nu aner jeg en vis ikke-haven-det-så godt oveni, at det knæ jeg har, der driller mig, driller i stor stil i dag og er fyldt med vædske, så jeg kan dårligt gå. Er det stadig lige slemt i morgen må jeg undvære stalden, da jeg enten skal gå eller cykle og det går ikke, er det lige slemt. Suk! Knæet har jeg forvredet og så har jeg slidgigt i det. Den forvredne del gør, at jeg har monsterondt i en sene på siden af knæet og så bagpå også. Så vi må se, hvordan det går. Tiden skulle gerne læge det.

Ingredienser

5 dl mel
1 spsk bagepulver
1 tsk soda
1.5 tsk salt
1 dl kokosolie (i fast form)
½ dl hakket frisk esdragon
2 dl ristet squash squash*
1 dl kokosmælk (i originale bruges light)
1.5 spsk flydende honning (Agave sirup i originalen)

Fremgangsmåde:

1. Forvarm ovnen til 200 grader.

2. Bland melet, soda, bagepulver og salt i en stor skål med en gaffel.

3. Tilsæt kokosolien til melet i stykker. Brug fingrene til at smuldre kokosolien ind i melet og bland det indtil melet får en en grynet tekstur.

4. Bland den hakkede esdragon i melet.

5. Mas de ristede squash groft i melet og bland.

6. I en anden skål piskes kokosmælk og sirup/honning.

7. Derefter tilsættes den våde blanding til melet og blandets godt. Dejen vil måske synes lidt smuldrende til at begynde med.

8. Hæld dejen ud på køkkenbordet og arbejd med dejen indtil den begynder at holde sammen og er godt blandet.

9. Drys bordet med lidt mel og flad dejen med hænderne til en ½ cm tyk cirkel.

10. Skær cirklen i halv og tag en halvdel af dejen læg den ovenpå den anden halvdel.u

11. Flad dejen ud igen og pres let med fingerne og drys med mel efter behov.

12. Gentag trin 10 og 11 to gange mere, skær dejen og læg i lag og flad ud igen. Dette skal ikke være meget ordentligt, squashen i dejen vil højst sandsynligt klistre til dine fingre når du prøver at flade dejen ud.

13. Når dejen er fladet ud for 3. gang, bruges en lille udskæringsring 4-5 cm til at skære biscuits ud af dejen.

14. Put biscuits på en bageplade med bagepapir på. Bagepapiret er vigtigt for at sikre at bunden ikke brænder. Især hvis du bruger en mørk bageplade.

15. Saml den resterende dej og skær flere biscuits ud. Med de sidste rester formes bare grove runde biscuits med hænderne.

16. Bages i ca. 6-10 minuter, afhænging af din ovn og størrelsen på dine biscuit. Jeg foreslår at du kigger på dem efter 6-7 minutter. Så snart de begynder at få fare kan du tage dem ud af ovnen.

17. Lad biscuits hvile 10 minnutter før servering.

*Ristning af squash: Bland skrællede og skivede stykker squash med en sjat oliven olie, salt og 1 fed presset hvidløg. Læg stykkerne på bagepapir på en bageplade¨. Bag i ca. 20 min., indtil bløde på 200 grader. Vend efter 10 minutter. Lad afkøle

IMG_6121opt2_Biscuits

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield