Fredagsforsøg

IMG_6801opt2_Tåge
.
Det var lidt af en overraskelse at vågne i dag. Normalt kan jeg godt have ondt hist og pist, men i dag kunne jeg dårligt ligge på den ene side, så ondt gjorde min hofte. Endda den der plejer at være “den gode” om jeg så må sige. Ikke lige det fedeste, men jeg kravlede da ud af sengen. Vejret gjorde intet for at gøre sagen bedre, omend det var bedre, da jeg stod op, end senere, hvor alt som det ses blev søbet til i tåge. Bortset fra, at det altså skal forestille at være forår, så kan jeg nu godt lide fornemmelsen af tåge.

Jeg har lovet pigerne kage i morgen, og så skal de selvfølgelig have det. Jeg har endnu ikke den store erfaring i det her veganske bagning. Så der er plads til forbedring på den front. Fejlen her var nok, at jeg tog en ikke vegansk opskrift og konverterede lige over. Det skal man passe på med. Næste gang vil jeg bruge en allerede prøvet vegansk opskrift, men jeg tror så også, jeg er klar over, hvor det gik galt her. Jeg skulle have tilsat bagepulver. Kagen smager fint, den er bare halv højde af, hvad jeg forventede. Jeg er sikker på pigerne spiser med velbehag. Og så prøver jeg bare igen. Nu er det jo ikke fordi, jeg som sådan skal vælte mig i kage, men jeg er jo nødt til at holde pigernes sukkerballance i orden.

Til kagen manglede jeg et par ting, så jeg slugte et par piller og kom da derned og tilbage. Man kan meget, når man ikke har noget valg, og nu er det jo sådan, at jeg generelt har sat mit pilleforbrug drastisk ned, så når jeg vitterligen har så ondt, kan jeg tage noget med god samvittighed og det gør jeg så.

Bortset fra det, så stortrives jeg stadig både fysisk og moralsk fantastisk godt på den nye livsstil og vægten – tjah den går nedad støt og roligt! Jeg blev så glad for, at en af pigerne sagde, hun kunne se det i mit ansigt!

Nu er det aftensmadstid og jeg skal ud og have en vegansk burger. Det glæder jeg mig til. Så nu må I have en god weekend, og så vender jeg tilbage.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge