Chow Mein
(4 personer)
Dette er en hurtig måde at tilberede Chow Mein. Perfekt sammen med andre kinesiske retter. Du vil aldrig mere savne denne take-away. Meget lækkert.
Jeg vil endda sige, det er endnu bedre, for du ved, hvad der er i denne helt nøjatigt. Smager rigtig godt. Opskriften er fra Gourmet Vegan, og jeg har fået tilladelse til at bringe den på dansk.
Ingredienser:
125g tørre ægfri nudler, tilberedt som pakken anviser
350g færdigblandet og tilberedt stir-fry-mix (denne fra Netto) eller alternativt, en håndfuld bønnespirer, gulerødder og andre grønsager, du synes om. De skal være tyndt skivet. Jeg tilsatte f.eks. lidt friske champignon
3 spsk. rapsolie (opskriften kalder på peanutolie, som er svær at skaffe)
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk. ingefær, hakket
3 forårsløg, hakket
Til saucen:
½ rød chili, fint hakket (valfri)
1 spsk. mørk soyasauce
1 tsk. mørk risvineddike
1 spsk shaoxing vin (kan erstattes af sherry, som jeg gjorde)
5 spsk. lys soya sauce (jeg havde kun mørk, og det gik fint)
1 spsk sukker
120 ml vand
Andre ingredienser:
1 tsk. sesamolie (valgfri)
Hakket forårsløg som pynt/garnering
Fremgangsmåde:
Varm olien i en wok eller en stor pande indtil meget varm. Tilsæt hvidløg og ingefær og rør et par sekunder og tilsæt forårsløg. Fortsæt med at steget i nogle sekunder og tilsæt nudlerne. Note: Jeg tilsatte mine frosne stirfry grønsager først, da de skulle have noget tid til at tø op, og derefter tilsatte jeg nudlerne.
Steg endnu nogle minutter og tilsæt grønsagerne. Steg i 2-3 minutter indtil grønsagerne er varmet igennem.
Tilsæt saucen og rør godt for at blande sammen, hæld sesamolien over (hvis du bruger), bland igen og servér med et drys af forårsløg. Velbekomme – det smager bare godt.
Det lyder lækkert, og mon ikke man kan bruge en anden slags vineddike? Så har jeg vist ligefrem alle ingredienserne hjemme 🙂
Lene, det er bare superlækkert. Du kan sagtens bruge hvidvinseddike. Jeg husker, da jeg købte risvineddiken, var jeg skuffet over, at den var så ens med, og følte egentlig ikke, at jeg havde behøvet at købe den 🙂 Så gør du bare det. Lad vide, hvis du prøver og hvad du synes.
Uhmmm det ser vel nok lækkert ud min ven… Opskriften er gemt til senere brug dog med kylling i til mig og min mor… Vi holder begge af kinesisk mad…
KH
Helle
Det er utroligt let og lækkert. Du behøver slet ikke kødet, jeg synes helt sikkert, du skal prøve uden først Helle – det er også godt for dig og din mor 🙂 Lad vide, hvis du prøver, og hvad du synes.
Kh Deborah