Udstilling i Øksnehallen m.m.



Sidst jeg var den vej ind, undrede jeg mig over, den lå der endnu. Nu er en epoke slut. Helt fra jeg var en lille pige, har den ligget der og forsynet folk fra nær og fjern. Det gør de så stadig, men her i stedet. Nye tider!


Sidst jeg var her på Kultorvet, var det byggerod i stor stil. Nu var der et fint springvand og siddeplads og en ellers fin belægning, men med underlige krom dimser også


Øksnehallen, hvor jeg aldrig har været før forleden


Susie kigger på et meget smukt fotografi fra det Skotske. Hun er halv skotsk, så vi mente det var meget passende at fotografere hende der

Tryk nedenfor at læse mere:


Som foodie og fotograf er der mange fine motiver i Torvehallerne – her er det flotte hvidløg


….. og økologisk rabarbersaft


Rosenhaven i Kongens Have – fantastisk flot, og med det største gule roser (Tivoli) jeg har set, og hvilketn duft – kig forbi, hvis du kan


De her planter, er jeg overbevist om, er en tidselart (står i den anden ende af haven), så hvis du ved, så giv lige lyd


Rosenborg Slot i aftenlyset er slet ikke tosset

Dagen i går endte med at blive meget lang. Den var rigtig rigtig hyggelig, men lige lang nok. Jeg startede i stalden, hvor der var brug for mange hænder hist og pist, og vi var ude og gå med Kicker og havde selskab af Søs og Lariyda, så tiden fløj afsted. Inden vi (også Susie) kom derfra, var klokken alligevel blevet mange. Vi kørte hver til sidst, og fik badet og gjort ved, og så tog jeg toget incl. cykel til hende.

Derfra kørte vi til Øksnehallen og jeg skal hilse og sige, når man ikke er vant til at køre på cykel inde i byen, er det en skræmmende oplevelse. Men det gik og vi nåede frem til den fantastiske udstilling. Du kender nogle af fotos helt sikkert, det ene mere fantastisk end det andet, og andre har du måske aldrig set. Uanset, hvordan så er det en udstilling, du skal se, hvis du er den mindste smule fotointereseret. Meget, meget spændende. Der er to andre udstillinger, men lad være med at se dem – de er for deprimerende ovenpå den opløftende hovedudstilling. Vi fortrød ihvertfald!

Så gik turen mod Torvehallerne, som Susie synes, jeg skulle se. Og det var jeg selvfølgelig med på. Jeg synes, det er rigtig flot og lækkert helt sikkert, men det er da ikke et sted man handler hverken hver eller hveranden dag for langt de fleste boders vedkommende. Men lækre sager, ingen tvivl om det. Vi var hele vejen rundt og suge indtryk til os.

Vi havde aftalt, at vi skulle over at se roserne i Kongens Have, så der gik turen over bagefter. Helt utrolige roser, og en duft som jeg ved ikke hvad. Elsker roser, så det var lige sagen. Også andre blomster var i fuldt flor i den anden ende af haven, rigtig flot.

Nu var klokken efterhånden blevet mange, og hvad skulle vi nu? Vi var gået forbi en meget lækker pizzabare Gorm’s ovre i Torvehellerne. Det blev vi enige om, at vi godt ville. Der var pænt med ventetid, så derfor blev det efter de andre ting. Pizza? Tænker du, det er da ikke vegansk – nej det er det ikke, og det skal jeg skrive mere om på et andet tidspunkt. I ventetiden gik vi hen til vinbaren og fik et glas rosé, som vi nød udenfor til lyden af dejlig jazz. Så spiste vi vores pizzaer, og sludrede, men så var vi også brugt op – begge to.

Susie fulgte mig til toget, det er heller ingen omvej, og ganske som jeg landede på perronen, kom mit tog, som kaldet. Dejligt at komme hjem, for træt var jeg, efter en rigtig god, men meget lang dag.


Dagen sluttede med pizza (henholdsvis en nr. 5 og en nr. 4) på Gorm’s Pizza i Torvehallerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield