I hestenes tegn


Til løb i går, her før Skandinavisk Grand Prix – Oliver Wilson på Maltho og bag ham
Rafael Schistl på Don’t Lose (SWE)

Der har stået hest på programmet de seneste mange dage. Stalden torsdag, en kort pause fredag, og så var det stutteribesøg lørdag, som jeg også skal skrive mere om. I går var der “Familiedag” på Klampenborg Galopbane med flere gode løb, og selvfølgelig fik jeg taget en masse fotos.

Her til morgen var det stalden, der kaldte. Det blev en travl formiddag. Jeg var ude og gå først med Søs og Lariyda og dernæst var The Kicker og jeg på tur sammen. Rigtig hyggeligt og godt på min motionskonto. Den bedste måde at få den på efter min mening. Og som kronen på værket, var jeg så et smut i skoven med Susie og Imaginenowar også. Derudover fik jeg ordnet Simbad og senere Kicker også. Så hold da op en aktivitet.

Der behøves ikke spørges til, hvor træt jeg var bagefter og sådan set stadig er. Varmen gør også sit, omend den først kom op ad formiddagen. Til morgen var det så tåget på banen, at man ikke kunne se over på den anden side. Potentielt noget risky, men det gik da.

Nu står den på “praktisk gris” ting herhjemme i stor stil og nogle dages hestepause. Hvor meget jeg får lavet med blogs og fotos ved jeg ikke, for der skal prioriteres hårdt nu, for at få noget fra hånden herhjemme. Og jeg kan ikke det hele – desværre!

3 tanker om "I hestenes tegn"

  1. Jeg kan heller ikke nå det hele og er meget desperat – men undgå stress fordi jeg jo ikke kan mere end jeg kan. Jeg håber at blive færdig med noget blad-layout, ordne det vigtigste i haven og få malet to vægge og iøvrigt gjort rent osv.osv. Men jeg nyder det faktisk, selv om jeg er lidt “desperat” :)
    Donald recently posted..Mæææ-æææ øh

  2. Ja, så ved du nøjatigt, hvordan jeg har det. Jeg har en kælder, der skal ordnes, jeg har et køkken der skal gøres hovedrent, og jeg skal have ryddet op i alle mine ting og sorteret det ud, jeg ikke bruger (meget). Men først skal jeg have malet stue og soveværelse, og først skal det tømmes så det er muligt. Sæt igang :-)

  3. Pingback: En aften i triumf | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge