Meatfree Monday Italiensk pastasalat m/fransk dressing

Her er det jo Meatfree every day, men jeg kan godt lide konceptet Meatfree Monday, for det giver mening, for folk, der måske ikke ønsker at konvertere helt over, at de kan finde inspiration til en eller eventuelt to dage om ugen uden kød. Lidt er bedre end intet i min bog. Og det behøver jo ikke være vegansk, men kan potentielt også være vegetarisk ønsker man det.

Nu er denne salat jo så altså vegansk. Inspirationen kommer fra en kogebog jeg har nævnt før Cranks, som er så gammel at den går på krykker, men med mange dejlige opskrifter i. I den er en opskrift på pastasalat, som jeg altid har husket fordi den smagte så godt, men jeg er nu klar over, at grunden var dressingen. En fransk dressing, som faktisk ikke er svær at lave. Jeg tilføjede lidt cherrytomatater, icebergsalat, et enkelt forårsløg og en rest avocado til min salat, men bringer her originalen, som egentlig ikke behøver mere. Et farverigt og nærende måltid. Du kan finde flere inspirationer her og her.

Iøvrigt lige en sidebemærkning/forespørgsel. Ved nogen af mine læsere, hvor man får sjove pastaformer. I “gamle dage”, var der langt flere former for pasta i min lokale ISO (nu Superbest) f.eks. Nu er det de samme få kedelige former bare fra forskellige fabrikanter. Nogen der har forslag? Jeg tænker selv Magasin Mad & Vin, men forestiller mig så også det koster “spidsen af en jetjager”.
Enjoy.

Dagen i dag bliver noget med at få lavet så meget som muligt ved tanken om, at jeg så kan smide mig med god samvittighed. Helbredskontoen står på minus i dag.

Pastasalat

100 g pastaringe (eller anden lille pastaform)
1 mellemstor rød peberfrugt
50 g sorte oliven
3 spsk hakket persille
4 spsk franks dressing (opskrift nedenfor)
1 fed hvidløg, presset
salt & peber

4-6 personer

Kog pasta i kogende vand i ca. 15 min. indtil de er møre. Hæld dem i et dørslag og skyld de i koldt vand. Skær den røde peber i tern og læg dem i en salatskål med pasa, oliven og persille.

Rør den franske dressing med hvidløget og hæld den over ssalaten. Bland godt og smag til.

Tryk nedenfor for opskriften på dressingen:

Fransk dressing
(Ialt 6 dl)

saft af 2 citroner
4 spsk æble- eller vineddike
1½ tsk salt
1/4 tsk peber
1 spsk fransk sennep
2 tsk sukker
½ l olie (oliven)

Metode I
Kom citronsaft, eddike, salt og peber, sennep og sukker i en høj skål og pisk det til det er jævnt blandet.

Metode II
Kom alle ingredienserne i blenderen og lad den køre et par sekunder. Alternativt brug stavblenderen, som jeg gjorde i beholderen til blenderen.

Metode III
Ryst alle ingredienserne i et glas med skruelåg og sæt i køleskabet.

Jeg blendede og hældte så mit på glas med skruelåg som står til afbenyttelse nu. Iøvrigt er jeg klar over, jeg skal blive mere inspireret i mine madfotos, men kræfterne rækker ikke bare ikke langt nok for tiden.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge