Træthedsvirus


Klampenborg Galopbane i går

Dagen startede med, at jeg helt bogstaveligt løb rundt om mig selv i cirkler, og intet kunne finde. For det ikke skulle være løgn heller ikke min pung- incl. kort. Jeg kom dog i tanke om, hvor den var, og havde Gudskelov ret. Pyh! Så kunne man da lige få puls og det hele op og ringe fra morgenen af.

Jeg landede i stalden og der var som altid noget for mig at gøre også. Det jeg altid glad for. Der blev smidt heste ud, gået tur, set heste på banen og spist morgenmad.

På vejen hjem var jeg et smut forbi lægen. Jeg har et knæ, der er gået helt “i koma”. Det er hævet og gør ondt og det har det varet nogle uger nu. Jeg har forsøgt, hvad jeg kunne sådan for mig selv. Det eneste jeg så ikke har prøvet er at holde det i ro. Det kan være jeg skal prøve det også. Lægen har ferie til næste uge, hvor jeg så fik en tid. Så må vi se. For nu fik jeg købt mig noget Voltaren Gel og nogle Ibrobrofen på Apoteket. Vel hjemme hed den mad og bad i omvendt rækkefølge og så gik jeg ud som et lys. Jeg var dødtræt, og det er jeg stadig, men vi var flere, der led af den virus i dag, og vi gabte om kap.

Resten af aftenen har jeg brugt på at ordne fotos fra gårsdagens løb. Selvsagt ikke færdig, men jeg må jo tage det i bidder. Sov godt!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield