Gisselfeld og Knuthenlund med GKF


På vej ind i bussen, hvor vi havde allerede bestemte pladser – god ide


Ankommet til Gisselfeld, gjorde vi kort ophold på Cafeen Madsyngeri


Et kig udover en af parkens søer på vej op til slottet


Kig fra indgangsporten

Klik nedenfor for at læse og se mere:


Det fantastiske orangeri, hvor vi lige nåede op forbi, på vej ud til bussen igen


Der er intet som sådan nogle smukke rødstensbygninger, der har stået i århundreder


Slottet set fra orangeriet


Vores meget komfortable
luksusbus i smukke omgivelser


Restauranten Fru Holgers Pakhus, hvor vi spiste frokost


Ankommet til Knuthenlund. Disse to fotos illustrerer, hvad jeg savner ved Lolland


Ejeren af Knuthenlund fortæller passioneret om gården produktion, dyr, visioner m.m.


På vej rundt for at besigte gården


Hvis sådan et begreb skal bruges overhovedet, var det her med disse grise som vitterligen var glade og levede et så naturligt liv som vel muligt uden at være vilde – det er Sortbroget Dansk Landrace


Endnu et kig udover, hvad ligner min tidligere udsigt


Besigtigelsesrunde


Mudderbunke – jubiii

<


I butikken kunne købes mange forskellige produkter, olivenolie, gede- og fåreost, plantedrik, danskvand, kage, relish og postkort for nu at nævne noget. Som det ses blev der købt flittigt ind


Vild timian, som plantes i markerne også sammen med andre vilde urter, for at give mælken smag

Det var op og så afsted på cyklen til Gentofte St., hvor vores bus ventede på at bringe os på årets Efterårstur med GKF til dels Gisselfeld Kloster og dernæst Knuthenlund med en frokost indlagt i Nykøbing Falster på Fru Holgers Pakhus.

Det var lidt sjovt, at køre turen i bus, for det gav god tid til at studerer landskabet og omgivelserne iøvrigt. Vi blev placeret efter en på forhånd lagt plan, og jeg fik en sød sidedame, og vi sludrede hyggeligt på turen.

Der har været skrevet meget om Gisselfeld, ikke mindst på grund af det faktum, at den tidligere direktør blev sat af i 2010 og den nuværende indsat – Helene Danneskiold-Samsøe, som er den første kvinde udi dette hverv. Det var tidligere Justitsminister Lene Espersen, der vedtog, at en gammel forordning om kun mænd på posten ikke trumfer, nutidens ligestilling! Slottet har iøvrigt en dramatisk historie langt tilbage, og den senste tvist er ikke det eneste drama på stedet.

Nu kan du så spørge, hvorfor jeg ingen fotos har inde fra Gisselfeld. Og det er der en meget god forklaring på. Det må man ikke. Man har heller ikke sin taske med ind, og det er der så til gengæld god forklaring på. Vi så de mest fanastiske rum, med porcelæn for Guderne må vide, hvor mange 100.000 kr. – hvis ikke mere og fuldstændig uderstatteligt, udover mange andre fine ting i malerier og udsmykning iøvrigt. Grunden til, at man ikke må fotografere, blev jeg ikke klar over, men kan kun forestille mig, at det er fordi, det også er et privat hjem. Et meget smukt sted. Jeg ville gerne have haft mere tid til at udforske parken, men den tid var der simplethen ikke, så det må blive en anden gang.

Efter en grundig rundvisning (vi var på den korte, og der er også en længere), gik turen videre mod Nykøbing Falster, hvor vi skulle spise frokost. Busser af den størrelse er ikke bygget til små gader, og ensrettede ditto, så vores stakkels chauffør kom på noget af en opgave, som han selvfølgelig løste.

Frokoststedet hed Fru Holgers Pakhus, og var rigtig hyggeligt. Dog var vi 50 mennesker, stuvet sammen i et loftslokale, der blev alt, alt for varmt med så mange mennesker i. Dels det og så hele logistikken med tag selv bord. Det hang ikke sammen. Hvad der var underligt var, at der var masser af plads nedenunder, hvilket også ville have lettet personalet, der hver gang skulle rende temmelig langt op og ned af trapper. Havde det nu været fordi restauranten var optaget af andre gæster, kunne jeg forstå, men det var ikke tilfældet, for der var ingen (de åbnede først senere). Så min stærkeste anbefaling må være, at man en anden gang, ikke sætter så mange mennesker derop. Dertil kommer at betjeningen kunne have været bedre. Der manglede i den grad overblik og styr på, hvem der skulle have hvad. Ikke underligt, når man ikke skriver bestillinger ned!! Nu er min hukommelse ikke at prale af, men med så mange mennesker i en vild forvirring blev den altså total, når det ikke blev gjort. Det troede jeg var helt standard, men hvad ved jeg. Dog ved jeg, at det ville fremme forståelsen og rigtigheden i det, der blev leveret rundt omkring.

Efter frokost skulle vi så videre til Knuthenlund, som er et gods på Lolland, som er 100% økologisk og ejet af Susanne Hovmand-Simonsen, som også viste os rundt og passioneret fortalte om alt, hvad der foregår der.

Jeg fik helt “hjemve” af den tur, og kunne i den grad se, hvad det var jeg elskede og stadig elsker ved Lolland (misforstå mig ret, jeg er, hvor jeg skal være, men kan godt få glimt af min “jeg vil bo på landet-dille”). Til gengæld var der også andre sider, jeg lidt har haft glemt, og som jeg ikke savner, men som er meget trist. Jeg kan ikke tælle, hvor mange tomme huse og huse til salg vi mødte på vores tur derned. Den nedslidthed og mangel på penge der præger mange steder dernede, er ikke blevet mindre i årene efter, jeg er flyttet derfra, af åbenlyse årsager. Men hvordan skal det gå anderledes, når resten af landet kæmper og alle arbejdspladser på Lolland lukker. Så kan det ikke blive anderledes. Og de unge, der skulle sætte noget nyt igang, de flytter. Rigtig trist, for det er sådan et smukt område. Men beboerne på Knuthelund gør ihvertfald deres og med stor ildhu og entusiasme, det er sikkert. Så det var lidt solstråle midt i den historie. Skulle nogen få lyster i den retning af at ville have sådan et hus på landet, så kan man både på Gisselfeld og Knuthenlund leje boliger – se deres hjemmesider.

På vejen hjem fik vi friskbrygget kaffe, for bussen havde en kaffemaskine, som det endelig lykkedes at få gang i. Sjældent har en kop kaffe være så tiltrængt. Jeg var træt, da jeg landede her igen efter mørkets frembrud, men det var en dejlig tur og vejret var med os, efter ellers at have set truende ud.

Links:

10. oktober 2012 – Berlingske – Andmeldelse af bogen: “Kampen om Gisselfeld – den store familiefejde”

Gisselfeld på Wikipedia

Knuthenlund website

En tanke om "Gisselfeld og Knuthenlund med GKF"

  1. Pingback: Himmel & helvede og alternativer | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge