Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten

Det tog mig lidt at komme mig over den omgang rent luftmæssigt. Med astma og andre sjove ting, er det ikke lige sagen at begynde at løbe efter hest. Men jeg fik da lidt motion kan man sige. Nu jeg så var så godt igang, synes Susie, at jeg skulle gå med hende og Kicker i Dyrehaven. Ellere retter cykle. Det gjorde jeg da så, og det var super hyggeligt. Han er bare SÅ cool den lille hest. Børnehave, brølende Kronhjorte, panikkede Islændere og meget mere – han er fuldstændig ligeglad! Vi var over Ulvedalene og der er bare så smukt, ganske som der bare iøvrigt er skønt derude på sådan en dag. Jeg var meget taknemmelig for den tur. Som vi talte om, der er altså hyggeligere, når man har selskab. Imorgen tager vi en tur igen, men så bliver det til fods.

Udover alt det her maleri, og heste har jeg også taget mig lidt af helbredet. Ikke at der er noget nyt som sådan og dog. Jeg var oppe og få fotograferet min hofter, for de gør jo voldsomt ondt indimellem, og jeg troede, at det var slidgigt. Det viste sig så, der ikke skyggen af slidgigt. Det de dog kunne se var at jeg har Skoliose, et finere ord for skæv ryg. Det vidste jeg sådan set godt, men har ikke tillagt det nogen større betydning, fordi ingen andre har, før ham den nye søde doktor. Så nu er jeg udstyret med en henvisning til fysioterapi, som skal give gode råd og øvelser regner jeg med. Minder mig om, at jeg skal ringe og få en tid.

Nu jeg var igang, fik jeg så også endelig taget mig sammen til at gå til fodterapeuten forleden og idag var så dagen. Det skal siges, jeg med mellemrum, har haft meget, meget ondt i min storetå. Og nu var jeg så forpint, at jeg uagtet alting måtte handle på det. Det viste sig så, at det var en slem nedgroet negl som forventet og den havde lavet noget ravage, så han kunne godt forstå, jeg har haft ondt. Nu er der forhåbentlig styr på det, men ellers ved jeg, hvor jeg kan gå hen og få god hjælp. Den stakkels tå er bundet ind og skal være et par dage, så den skal “føle sig udenfor”, når jeg skal i bad.

Undtagen de seneste dage, har jeg da luret på nettet, selvom jeg ikke har skrevet noget særligt andet end lidt opdateringer på Facebook. Og her får I det bedste at mine observationer siden sidst. Selvom de meget langt fra er vegetariske/veganske, så elsker jeg at se Hairy Bikers. Når det er sagt, så laver de dog vegetariske opskrifter også. Blandt andet “verdens bedste pomme frites” og så fandt jeg denne Key Lime Pie, som jeg så dem lave, som skal veganiseres på et tidspunkt.

En anden ting, jeg faldt over var Wikihow, som jeg aldrig har hørt om før. Muligvis, er jeg langsom, men i denne forbindelse bedre sent end aldrig. Det viser sig de har ganske mange “how to” veganske opskrifter derinde og det er ikke kun godt for mig, men potentielt også for andre, der er nye i det, eller dem som skal lave mad til sådan en. Blandt andet kan man finde en opskrift på cupcakes derinde.

Nu vi er inde på det med opskrifter, så bliver der ved, at dukke den ene lækre veganske blog op efter den anden – seneste denne – MilkingAlmonds. Nu jeg så Hairy Bikers, så var der også noget om Sunday Dinners og ikke mindst Yorkshire Puddings. Dem kan man også lave vegansk – se selv.

I forbindelse med alle de her særlige ingredienser, man bruger både i det hele taget, men selvfølgelig som veganer også, så faldt jeg faktisk over et sted på nettet, hvor jeg ikke lige havde tænkt at lede efter fødevarer og den slags – nemlig Matas hjemmeside, som faktisk har en del.

Som slutbemærkning skal denne kogebog lige med. Ingen hemmelighed, at jeg elsker curries, og indisk mad i det hele taget.

Til vinterens gryderetter, kan man også bage et godt brød og det fandt jeg et link til en masse fede opskrifter på forleden Bernd’s Bakery! Og så så jeg lige det her lækre kartoffelbrød forleden også.

Nu er det på høje tid at få et bad og lidt at spise, og så dukker jeg op igen lige pludselig :-)

En tanke om "Siden sidst incl. links"

  1. Pingback: Typisk! | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge