Lang og temmelig kold dag


The Kicker og Martin Rodriguez fik en fin 2. plads i Niels Overgård Memorial over 1800 m bag Jubilance (IRE) og Jacob Johansen

Det endte med at blive en kold dag i går. Flot og god, men kold. Vi var flere, der havde undervurderet banens evne til at være kold og så blæste det gevaldigt op indimellem. De tykke lange strømper som jeg havde ladet blive hjemme, kunne snildt være kommet med, men det gik. Heldigvis havde jeg akkurat nok på overkroppen, men kunne godt have haft dynejakken på uden problemer. Således belært, tager jeg den på næste gang, men det er nu lige den overgang, hvor det er svært, og hvor man skal have på, så man kan tage af – og på igen.

Her i huset, hersker der stadig kaos, men det skal nok blive godt, når vi engang når i mål. For nu skal jeg have ryddet soveværelset så vidt det overhovedet er muligt. For det ikke skal være løgn, har jeg en snert af ondt i halsen her til morgen og er ikke frisk. Håber ikke det udvikler sig, for det har jeg bare ikke tid til. Men det får jo gå sin gang.

Lige nu skal jeg ud af døren, for jeg har en aftale med verdens sødeste Araber (en hest) og hans ejer, og så står den vist på afslapning og måske lidt fotos. Jeg tog “kun” 600 + – i går *host*. God søndag til jer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge