Sandkasse mudderbad


Sazerac som bare ligner en hel million og er superfotogen. Her på vej ud på banen sammen med jockey Oliver Wilson og Susie

Dagen i dag var galopdag på Jägersro, og jeg tænkte som så, at nu vi havde hest(e) – en blev slettet – til start, så ville jeg med derover. Jeg har ikke været der i evigheder. Ikke fordi jeg ikke har villet, men der er hele tiden noget. Det viste sig, at det må være noget der ligner 2 år siden, jeg har været der, for der var lavet om. Der hvor hestene går ud på banen er flyttet, siden jeg var der sidst, og det var ifølge pålidelig kilde omkring så længe siden.

Hestene blev kørt af “Jørgensen”, og som yndig følgesvend havde “Saz” Contiki, og i størrelsen passer de fint sammen, for hun er et lille nummer. At man er lille betyder ikke, at hun ikke har sine meninger, og hun mente så ikke, det med at køre tur var noget for hende, men op kom hun.

Træneren og jeg kørte med medejeren af Sazerac og ankom lige før transporten. En hurtig runde for at se, om der var nogen at hilse på, og så så vi lidt løb. Tilbage og sadle og så var det “Saz” og Contiki’s tur – de sluttede henholdsvis 6. og 4.

Vejret var absolut forfærdeligt. Da vi tog hjemmefra begyndte det at regne og det blev det så ved med, og kun i stigende styrke med en kort pause. Så er der altså ikke meget ved det, så efter vores løb var slut, kørte vi hjem. Heldigvis nåede jeg at hilse på flere søde mennesker derovre, og det er jo simpelthen bare dejligt. Men i dag kunne end ikke det gode selskab få mig til at blive og helt bortset fra det, så var det jo chafføren der bestemte.

Vel hjemme igen, er varme og tørvejr skønt, og nu vil jeg gå ud og forberede noget aftensmad. Imorgen tager jeg i stalden og så håber jeg, at jeg har lidt energi til lejlighed, når jeg kommer tilbage. Det begynder at ligne noget nu.


Starten af Svenskt Kriterium Consolation over 1730 m på dirt – deraf overskriften


Jacob Johansen og Mr Craving Eye og Oliver Wilson og Sazerac på vej i mål


Sådan ser man ud efter en tur på en våd dirtbane

3 tanker om "Sandkasse mudderbad"

  1. Pingback: Nyt hegn – en uges arbejde

  2. Pingback: Mandagstema #100 – November | deborah.dk

  3. Pingback: Et smut i stalden og mere oprydning | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield