Sensommerminder og en minusdag

Ovensiddende foto er fra starten af semptember, hvor jeg var til bryllup og er taget på vejen hjem, hvor jeg stoppede og fangede denne søde hest på modsat side af vejen. Lyset var fantastisk, for vejret havde været mere end smukt hele dagen. Festen fortsatte uden mig, og jeg husker, jeg var rigtig ked af, at skulle forlade festen. Ikke så meget fordi, det var en fest, men fordi jeg gerne ville have fejret de to mere, end tilfældet blev.

Hvorfor jeg kom til at tænke på det? Jamen det gjorde jeg, fordi, jeg talte med bruden her til morgen. Ikke nogen hemmelighed, at hun var meget gravid, allerede til brylluppet og nu skal hun så nedkomme, hvad sekund, det skal være.

Man reflekterer nogengange over, hvordan andre ser venskabet, i forhold til en selv, og det er ikke altid det samme. Det har jeg oplevet ofte. Det bedste, er jo hvis tingene er overens. At man ikke har helt den samme opfattelse af det, er jo ikke det samme som man ikke har det hyggeligt, langt fra, men graderne kan så vise sig på forskellig vis. Det er ikke altid helt forståeligt for mig (og sikkert andre), når den slags sker, men faktum er, at sådan noget sker også uden de store forklaringer. Man får som regel ingen og ve den der formaster sig til at spørge – det skal man (tilsyneladende) heller ikke. Så jeg nøjes med at konstatere og så sidde med følelsen af forvirring og undren helt alene, og håbe at jeg med tiden bliver ligeglad. Ikke altid lige let, men sådan er det.

Dagen i dag, er en af dem, jeg gerne var lidt foruden. Dødtræt og ondt allevegne. Det kan man godt blive lidt ked af. Især når man gerne lige vil være færdig med det sidste. Jeg prøver at få lavet lidt, og alt i dag er bonus. Forhåbentlig er det (og humøret) bedre i morgen. God weekend.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield