Stemmetirsdag, ingen stald og sløjhed

Det har været en dum dag. Ikke sådan, at der er sket noget som sådan – faktisk ingenting, og det er vel det, der er problemet. Meningen var, at jeg skulle i stalden, og jeg havde glædet mig til at være der tidligt, lukke racerponyen på fold, fodre og nusse rundt inden de andre kom.

Da jeg stod op, synes jeg godt, jeg var lidt mat i sokkerne, men jeg stod op og prøvede at lade som ingenting, men det stod meget hurtigt klart, at jeg var rigtig sløj, og der er en snert af “noget”. Hvad ved jeg ikke, men der er mange, mange der er syge, og jeg plejer jo gerne at rage til mig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det skulle være endnu. Er ikke forkølet eller noget, men bare rigtig sløj og feberagtig. Måske bliver det ikke til andet, og måske gør det. Det må tiden vise. Men jeg har det bedst liggende. Nu synes jeg så lige, jeg ville op lidt. Jeg har så været oppe før i dag. Tog mig sammen og cyklede ned og stemte. Det skal man nemlig synes jeg.

Egentlig ville jeg prøve min relativt nye scanner, som jeg har haft sat til et stykke tid. Selvfølgelig skal den så lave knuder, så får jeg den ikke til at virke, så har jeg et problem. Orker dog ikke rode mere med det i dag. Godt jeg nåede så meget i går, så har jeg det knap så skidt med at have smidt mig. Jeg glæder mig over alle de ting, jeg har nået og hvor lidt jeg faktisk mangler og den fine el-pejs, der kommer snart. Nu vil jeg ind på sofaen igen. Fotos er fra sidste år og en af Emil’s og mine mange ture. Denne gik til Skovshoved Havn, og det var en smuk, smuk aften i marts. Iøvrigt tør jeg ikke bevæge mig derned mere, for allerede på dette tidspunkt, havde de begyndt at ændre min kære havn helt forfærdeligt. Kan de for *BIB* ikke bare lade være at lave om på alting. Intet må være hyggeligt og rart mere – I hate it!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge