Brøndkarsecremesuppe

Jeg indrømmer, det er ikke det vilde, jeg får lavet i mad for tiden. Jeg har tonsvis af projekter, der står i kø, men det kræver også kræfterne. Dem har jeg ikke i øjeblikket, men denne suppe har jeg truet til at få smidt ud længe, for det er en yndlingssuppe og den er bare så god. Prøv den! Den er simpel, men så lækker og kan servers varm eller kold. Dejlig som frokostret (det var den for mig i går) eller som en forret.

1 mellemstort løg
1 lille kartoffel
1 bdt brøndkarse
25 gram vegansk smør (fri)
3 dl grønsagsbouillon
salt og peber
3 dl soyamælk
½ dl fløde (havre el. soya)

Hak løg og kartoffel. Smelt smørret i en gryd og svits løget, indtil det er klart. Tilstæt den hakkede kartoffel, brøndkarse, soyamælk og bouillon. Bring suppen i kog og skru ned for varmen, læg låb på gryden og lad suppen simre i 20 min. Lad suppen køle lidt af og purér den i blenderen eller med stavblender. Hæld suppen tilbage i gryden (hvis du bruger stavblender, kan du blende i gryden) og smag den til. Tilsæt fløden og varm igennem.

Hvis den skal serveres kold:

Afkøl suppen inden fløden røres i. Rør fløden let i suppen og pynt med et par brønkarseblade.

Opskriften er tilpasset efter den i en af mine yndlingskogebøger:
Cranks Grønne Kogebog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield