Tacos med chili sin carne


Jeg elsker Tacos, men det er ikke noget, jeg spiser ofte. Men alting med måde, og afhængig af, hvad man kommer i og spiser til, kan det sagtens gå, også selvom man skal tabe kilo.

For noget siden, købte jeg nogle pakker Soy4You (den mørke), og det er genialt, at lave chili til Tacos eller bare som Chili Sin Carne med.

I går brugte jeg dem til Tacos og her i dag blev Chili’en spist med en smule ris og og en stor portion salat (halvdelen af tallerkenen) og en klat creme Fraiche 9% ovenpå. Det smagte godt og jeg er så mæt.

Chilien, jeg lavede får du opskriften på her. Normalt ville jeg også have puttet majs i, men usædvanligt for mig, var jeg løbet tør for dem. På kaloriekontoen var det godt nok, for de koster i regnskabet, men du kan selvfølgelig komme i.

Chili og Tacos
(2 personer)

1½ dl Soy4You
4 tacoskaller
1 løg i tern
1 spsk olivenolie
1 dl kidneybønner
1 tsk. spidskommen
½ tsk røget paprika
½ tsk karry
1 fed presset hvidløg
½ tsk oregano
1 forårsløg
½-1 grøn eller rød chili
lidt sorte oliven uden sten
lidt icebergsalat
eventuelt agurk (havde jeg ikke)
Frisk tomat
1 dåse flåede eller hakkede tomater
1 tsk frysetørret persille
lidt friskhakket frisk korriander
eventuelt et drys cheddarost el. vegansk ost
En klat creme fraiche 9% el. vegansk creme fraiche
grønsagsbouillon (jeg bruger enten Herbamare eller Better Than)
2 dl kogt vand, eller så det dækker din soya

Start med at tænde oven til tacoskallerne.

Soy4You lægges i blød i bouillonen og sættes til side. Løget, karry, chili og hvidløg steges i olivenolie til bløde og lækre. Soyaen tilsættes og steges med lidt. Tilsæt flåede tomater, persille, bønner og paprika (eventuelt lidt frisk korriander og gem lidt til pynt) og læg låg på og lad retten simre i ca. 15 minutter.

Serveres med tacoskallerne, som lunes et kort øjeblik i ovnen (hold øje med dem, for de brænder ekstremt hurtigt på), salat, frisk tomat, oliven, eventuelt agurk også. Put eventuelt lidt olivenolie og citron over din salat, (eventuel ost) creme fraiche drysses over chili og til sidst lidt frisk korriander.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield