Testamentet – Anne Linnet

Det er ved at være lidt siden, jeg læste denne færdig. Det tog mig ikke længe at læse den, men jeg skal love for, den efterlod mig nogetledes mundlam. Der skal, som dem der kender mig ved, noget til. Jeg er sikker på, mange har ting i baggagen, de måske ikke er helt så stolte af, men tro mig, i forhold til damen her blegner det. Når det er sagt, så er det ikke ondskab på nogen måde, bare …. ja, jeg har stadig svært ved at finde ord for det. Men lad mig starte med begyndelsen.

Egentlig har jeg aldrig været særligt vild med Anne’s musik, undtagen sunget af f.eks. Sanne Salomonsen (se nedenfor – den elsker jeg), og i meget små mængder. Det siger sikkert mere om mig, for jeg er generelt ikke så glad for musik sunget på dansk. Hvad det skyldes skal jeg ikke sige, men sådan er det. Man skal dog være tonedøv, hvis man ikke anderkender Anne’s kæmpe talent for musikken og iøvrigt. At hun er en betydelig dansk kulturpersonlighed på godt og ondt, lader sig heller ikke fornægte. Hvorfor disse var grund nok til at læse bogen.

Ligeledes har det jo heller aldrig været nogen hemmelighed, at hun er til både mænd og kvinder. Fred med det, det er hendes privatliv – eller skal vi sige var! Jeg kan her afsløre, at hvis du er bange for at få kaffen eller søndagsteen i den gale hals, så skal du nok stille den fra dig, inden du læser, for der er ikke lagt fingre imellem. Ikke sådan at der er beskrivelser af voldsomme detaljer, men der er som sagt ikke lagt skjul på noget eller noget at misforstå.

Bogen er skrevet med blik fremadrettet (til Anne’s barnebarn) og med tilbageblik i tiden. Anne husker mange spændende detaljer fra 80′erne, hvor jeg jo også var ung, og hvor hun turede rundt i landet. Vi er igennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Rigtig vildt bliver det, da hun konfronteres med sine sado-masochistiske sider, og udlever dem med en amerikansk elskerinde. Som jeg læser det, er det også for hende, en meget voldsom og mørk periode. Og hun gør sig senere fri af både elskerinden og den del. Det er så den yderste del af det. Indimellem er der musik, ægteskab (der naturligt nok ikke kan overleve både hende og mandens promiskuøsitet) og familie. Til trods for mange op og nedture forbliver hun og ex-manden gode venner, men kan altså ikke eksistere som par.

Musikalsk påvirker alt dette også, men det er som om, at jo mere kaotisk privat, jo bedre næsten musikalsk. Det virker som om, at frustrationenerne og følelserne spilles ud, og det har puplikum glæden af.

Det er en voldsom mundfuld, og normalt synes jeg ikke, jeg er så sart igen. Men jeg skal love for, at hvis jeg synes, jeg havde hørt om “spændende” kærlighedsliv før denne bog, så blegnede de fuldstændig. Så har jeg ikke sagt for meget. I links nedenfor udtaler Anne, at hun synes, hun udleverer sig selv, og ikke andre – jeg vil nu mene begge dele, og hvis ikke hun har talt med involverede først (det kan hun dårligt have nået!!!), så vil jeg tro, der muligvis er røget et par “venskaber” på den konto, uden jeg ved det. Når alt dette er sagt, så fremstår Anne meget intelligent og ikke på nogen måder usympatisk, men mere bare rodløs, og i søgen efter accept og kærlighed – og det vil vi jo alle gerne have! Læs den, men som sagt, sæt tekoppen først!

Har du læst den, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes!

Links:

7. november 2012 – Information – Jeg udleverer kun mig selv

12. november 2012 – Anne Linnets sexliv på bog er en sællert

17. november 2012 Politiken – Man finder ingen hemmeligheder i Anne Linnets Testamente

27. december 2012 – Anmeldelse på Literatursiden

2 tanker om "Testamentet – Anne Linnet"

  1. Hej Søde……….. Skrev faktisk også her i går, men ved ikke hvad der gik galt, for den gik ikke igennem, og pludselig skulle vi ud af døren. Tiden går så stærkt. Jeg er helt enig med dig omkring Testamentet, og jeg håber også Anne har informeret de personer hun udleverer i bogen, da jeg ikke kun mener det er hende selv hun udleverer. Jeg er blevet mere klog på Annes musik og tekster, som jeg forstår langt mere nu. Jeg elsker hendes musik og generelt dansk musik, som bliver bedre og bedre.
    Det er en speciel bog, og det er Anne Linnet også. I bund og grund en ensom kvinde, tror jeg. Jeg vil anbefale andre at læse hendes bog.

    • Hej igen, og tusind tak for din hilsen og kommentar omkring bogen. Vi er helt enige, og jeg kan sagtens også relatere til, at man efter at have læst bogen forstår hendes musik og tekster bedre – også selvom jeg ikke hører det meget. Jeg vil helt sikkert også anbefale den, for den erbestemt ikke uinteressant, uanset hvad man mener om det hele.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield