Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!

Noget andet, som er et problem ofte, er folk, deres kæledyr og meget dyre Dyrlægeregninger. Sørg for at få dit dyr forsikret i en ung alder, så du er dækket, når den bliver ældre og får det dårlige helbred. Er den første gammel og syg, er det for sent. I forhold til heste, er det helt umuligt næsten, og især når det gælder galopheste, men det er en helt anden snak. Som hovedregel – sørg for at få en sygeforsikring på din hund/kat, så du ikke står “med håret i postkassen”, når regningerne vælter ind. De kan hurtigt blive skræmmende dyre.

Her er et emne, jeg har et meget personligt forhold til. Hvorfor det? Joh, for jeg havde den smukkeste Guddatter, som mistede livet på grund af meningitis. Nu forlyder det, at en vaccine kunne redde ofre.

Endnu en, jeg har en personlig indgang til, for jeg får hormoner!

Mange danskere bliver straffet for at være syge. Jeg kan ikke forstå et system, som tror at man ved at ramme folk på pengepungen gør dem raske!! De bliver sgu da om muligt mere syge og stressede af at blive presset sådan. Nu erkender de, at det ikke virker, men istedet for at se på, om de her mennesker overhovedet har mulighed for “genopbygning”, så skal der tvinges flere af dem igennem. Det er et umenneskeligt system.

Som mange nok ved, så er jeg ikke den store fodboldfan på nogen som helst måde. Tværtimod vil jeg næsten sige. De tætteste jeg kommer på noget, der ligner er, at jeg har et par nevøer, der spiller fodbold. Men der ér undtagelser, og den store forkromede undtagelse var i 1992, hvor selv jeg, blev grebet af feberen. Nu er Richard Møller Nielsen død, alt for tidligt og også et offer for cancer.

For nu at tage alt det “tunge” først, så er her et indlæg om, at folk ikke under andre sucess og penge for det, de laver. Det er ikke første gang, man hører det. Nu er dette i Sverige, men kunne bestemt lige så godt værei Danmark, hvor man heller ikke “skal tro, man er noget”.

Endnu et, som er endnu tungere. Jeg har været inde på aktiv dødshjælp før, nu bliver det tilladt for børn i Belgien. Jeg kan så spørge – hvorfor kun børn!?

Du har måske (som jeg) set udsendelserne om Ekstreme samlere? Hvis du har, så ved du, det er stærke sager, og man har slet, slet ikke fantasti til at forstå at nogen kan leve sådan. Men det er endnu værre i virkeligheden (stærke fotos!!)

Nu bliver det sjovere – promise. Det er på engelsk, men fotos kan godt ses på tværs af landegrænser og sprog. Denne fyr giver folk tegneserieansigter på vej til arbejde. Hvordan får folk dog den slags ideer.

De her fotos (facebookside), er noget af det smukkeste, jeg længe har set. Jeg har linket til hendes fotos for et paruger siden, men nu har hun altså fået en facebookside, med hendes bedste fotos på.

Jeg går meget sjældent med neglelak – det passer ikke særlig godt med staldarbejde, men havde jeg ikke den last gik jeg nok med det oftere. Da jeg så disse avisnegle var jeg solgt – det kunne jeg tænke mig at prøve engang.

Jeg fandt en ny side forleden og der var en interessant artikel – nu det er Valentines og alt det her også – “Stuck in Love – the one that got away”.

Og så lidt af det madrelaterede. Her er lidt om (engelsk), hvordan du erstatter æg i dine favoritopskrifter.

Og nu vi er ved det her vegetar/veganeri, så er her en artikel om, at selv små skridt tæller. Som du ved, er jeg en vegetar, der arbejder henimod så meget vegansk som muligt i mit liv.

En dejlig vegansk blog med fantastiske fotos og skønne opskrifter – The Everyday Veggie Den næste er både og, men er bare også en skatkiste af (vegetariske og veganske) opskrifter og fantastiske opskrifter – Blissful Basil og den sidste er også meget inspirerende, og har også alt i visuel mundskabsfremmende ingredienser – The Fitchen.

Sidst men ikke mindst, så skal du se denne video, den er bare sød. Rigtig god Valentinesaften og weekend!

2 tanker om "Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks"

  1. Hvad aktiv dødshjælp til børn i Belgien angår, er de heldigvis så langt fremme at det ikke kun er børn der må få lov til at undslippe et lidelsesfuldt liv. Ændringen er altså at det ikke længere kun er voksne der må få en human behandling når lægerne intet kan gøre for at gøre et liv godt igen. Nabolandet Holland har en lignende åbning, bortset fra at de har en nedre aldersgrænse.

    Det er jo indlysende at der er brug for stor forsigtighed omkring at lade børn få medindflydelse, og det skal da også være sådan at både forældre og læger er med på vurderingen, men så er der blot ikke brug for en fast aldersgrænse. Som en engelsk 13-årig pige, der vakte debat ved at sige nej tak til en hjertetransplanation, sagde: “No one realises that I have already had to grow up faster than anyone else”.

    Tosommerfugle recently posted..Slut, Valentine

    • Tak for uddybning, det giver også mere mening, helt sikkert. Jeg husker godt sagen om pigen fra England, meget gribende. Jeg vidste ikke, at Holland også har ordningen, så hele vejen rundt blev jeg også formentlig også andre klogere af din kommentar. Tak for det.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge