Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).

En tanke om "Sagaen om MEDION og et TV"

  1. Pingback: Og så er vi der igen – TV! | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge