En lille weekendhilsen/update

Endelig er jeg ved at være der, hvor jeg kan “tillade” mig en lille update til jer. Det går fremad – helt bestemt. Hovedpinen er næsten væk nu, men ikke helt, og jeg er også stadig en smule svimmel. Oveni har jeg de sidste dage været helt usædvanligt træt. Om det er “de sidste krampetrækninger” eller bare et af mine sædvanlige “anfald” er uvist, men jeg trækker den ihvertfald lidt endnu inden jeg tør melde mig klar til “aktiv tjeneste” igen.

Der kan ske meget på relativt kort tid. Indenfor en uge havde jeg i bekendtskabskredsen to dødsfald og to, der blev indlagt på hospitalet. Lige “festligt” nok synes jeg. Heldigvis er de indlagte hjemme igen og i bedring begge to, men bekymret bliver man da.

For præcis en uge siden i dag, var jeg til fars fødselsdagsfrokost, som var for os børn og lidt familie og en enkelt ven. Der var smørrebrød til alle i rigelige mængder og jeg havde mit eget med, som ses nedenfor. Meningen var, at jeg skulle have været lidt mere kreativ, men det orkede jeg altså ikke, og det smagte også fint. Jeg måtte bryde op relativt tidligt, for hovedet stod helt af. Inden havde far været her på selve dagen, hvor vi spiste frokost sammen. Jeg havde inden lavet denne dejlige gryde, som han var helt vild med, og han savnede slet ikke kødet. Far kan rigtig godt lide grøn mad.

Forleden var jeg en tur i Netto, for de havde lige et par tilbud, jeg gerne ville have i kurven. Blandt andet en film om Marilyn Monroe. Det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg også fik en anden film med hjem “Everybody Has A Plan” med Viggo Mortensen. Marilyn har jeg set, og skal skrive om, når jeg får lidt mere energi og selvfølgelig også den anden på et tidspunkt. Jeg har snart, jeg ved ikke, hvor mange indlæg liggende som kladde, men det må gå sin skæve gang. I dag er det hundekoldt, men jeg skulle lige ned efter noget kokosmælk og lidt til morgen og det fik jeg også, men med vanlig omhu, glemte jeg noget, fordi jeg ikke skrev en seddel. Så kan jeg lære det. Det går nok.

Som vanligt irritere det mig, at være imobiliseret her, men der er ikke at gøre ved det. Der er 1000 projekter her, og iøvrigt, men det må altså vente lidt endnu. For nu vil jeg gå ind og se fjernsyn og slappe helt af og glæde mig til en dejlig curry i aften. God weekend til jer.

2 tanker om "En lille weekendhilsen/update"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield