Dejlig dag og IRMA-update


Det har været en god morgen/formiddag tilbragt i stalden. Vi har haft besøg af mange forskellige og jeg har haft travlt, heste ud og ind, ture til banen, heste der skulle ordnes, trækkes, og gås tur med og sidst men ikke mindst, nåede jeg sammen med Susie at gå en dejlig tur med verdens bedste Kicker. De fine Rhododendron ovenfor fotograferede jeg i lørdags, på vej hjem fra banen.

Jeg er dødtræt nu, men jeg var spændt på, at se, om der var mail til mig, da jeg kom hjem. Det var der, fra Irma. Som jeg fortalte i går, havde jeg en ikke særlig rar oplevelse der i går.

Mailen var med mange undskyldninger og beklagelser, og med lovning på et plaster på såret i form af et par flasker vin og endnu en undskyldning fra nævnte medarbejder. Jeg er ikke for fin til at tage imod en undskyldning, og jeg vil også gerne handle i butikken igen. Dels fordi, jeg ikke går ud fra, at det sker igen, og dels fordi, det bare er den bedste butik i nærheden. De får en chance – det er vel kun ret og rimeligt. Man skal ikke være uforsonlig, men jeg skal indrømme, jeg var både ked af det og noget rystet. Jeg tænker, at nogen har lært lidt og så er det vel ikke så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nu trænger jeg i den grad for et bad, og at slappe helt og aldeles af! God torsdag til jer.

6 tanker om "Dejlig dag og IRMA-update"

  1. Pingback: At skræmme trofaste kunder væk | deborah.dk

  2. Det manglede da bare. Altså en ordentllig undskyldning fra Irma og hende den hurtige. Man kan da hurtigt få jaget gode kunder på flugt på den måde.

    • Susanne, det var lige nøjagitg opskriften på, hvordan man jager folk væk. Godt jeg er sådan et relativt let menneske, og dødhurtig bliver god igen. Jeg kan godt forstille mig dem, der havde taget det noget anderledes.

  3. Selvfølgelig skulle du have en undskyldning, det er det mindste Irma kan gøre. Jeg vælger at tro på, at “hende den hurtige” har troet du var en anden……… Men det gør ikke sagen bedre.
    Tak for dejlige blomster billeder. dem ved du jo jeg elsker.
    God weekend fra Falster og “Mig”

    • Ja, selvfølglig skulle jeg det, og de var heller ikke mange “sure sild” værd, og hun sagde selv, hun kunne have bidt tungen af sig, da det gik op for hende, at hun havde taget fejl. Ja, hun troede jeg var en anden, de havde grebet for butikstyveri, hvilket jeg godt var klar over, men man skal være sikker, før man skrider ind på den måde.

      Du kan tro, jeg sætter pris på dine roser til mine blomsterbilleder. Så kan jeg glæde dig med, der kommer mere snarest. Også rigtig god weekend til dig. Nu kalder støvsugeren! :-(

  4. Pingback: Besøg i Exners hus | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield