Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -“5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield