Grundlov og fædre


Det var uhørt stille allevegne i dag. Tydeligt, at der blev sovet længe rundt omkring, da jeg kørte i stalden til morgen. Når klokken så ikke er 8 endnu, så er det altså tidligt. For mig var det faktisk sent, men jeg nåede nu mere, end hvad der var planlagt.

Det eneste, jeg ikke nåede i stalden i dag, var gåturen med racerponyen, og det var jeg lidt ked af. Det er nemlig ugens to store højdepunkter, men jeg var tvunget ud i at vælge mellem to aktiviteter, fordi jeg også skulle hjem. Jeg fik en gæst senere. Så det blev banen i stedet for, og så køre jeg direkte hjem bagefter. Der var der i den grad brug for noget rengøring. Tørret støv af havde jeg gjort, men støvsugning var det ikke blevet til noget af, for med en ryg “amok” de seneste dage, så ved alle vist godt at støvsugning er det værst mulige. Nu var der ikke nogen vej udenom. Og det gik også, rent blev her.

Mens jeg ordnede det, blæste det op og igen væltede mit drivhus, og jeg har nu igen reduceret mængde af peber og chili. Der må være “en” der synes, det projekt bare ikke skal lykkes!!! Nu har jeg simpelthen fjernet det *BIB* drivhus. Det var alligevel udueligt, for lynlåse i begge sider af plasticoverdækningen gik efter få dage og det er simpelthen for let. Det der ærger mig mest, er at jeg købte to. Det ene ment som en gave, men det er så elendigt, at jeg ikke ved, om jeg vil give det til nogen. Køb det ikke, det er fra Netto til 149,- kr., men altså ikke pengene værd.

Efter rengøring som jeg fik klaret og et bad, havde jeg besøg af min dejlige veninde og vi har rigtig hygget. Kage fra Lagkagehuset og jeg havde lavet en majsgratin med rå chilisauce til. Det er superlet og smager så godt. Jeg skal fotografere i morgen og få givet jer opskriften på et tidspunkt. Til dessert fik vi GO IS (vanillie – uden mælk) med en bakke danske jordbær til. Uhm! Lige nu har jeg søndagens aktiviteter, der skal blogges om. I morgen bliver det bloggeri og afslapning, for jeg er godt nok træt nu. Så det sidste skal helt sikkert prioriteres. Så må vi se, hvad weekenden byder. Mandag er ihvertfald galop, det står fast.

Det var fars dag, men det var nærmest gået hen over hovedet på min far, så han følte sig ikke snydt og iøvrigt skulle han (“for en gangs skyld”) ud til middag, og havde måtte sige nej til en anden invitation! Grundlovstaler og andet godt, har jeg ikke set eller hørt skyggen af, men har altså haft en dejlig dag alligevel. God Pinse til jer!

En tanke om "Grundlov og fædre"

  1. Pingback: Nu med ny tagrende | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield