79 år i dag


I dag ville min mor være fyldt 79 år, og det var i januar 10 år siden, vi mistede hende. På en måde, er det jo længe siden og så er det alligevel ikke. Savnet vil altid være der, og jeg kan stadig tænke, at jeg skal ringe til hende. Det lyder måske helt tåbeligt, men det er noget, jeg har hørt fra mange, der også har mistet en forældre eller anden person, de var tæt på.

Mor er hos mig hver dag, jeg tænker på hende og mindes hende. Det gør ikke ondt på samme måde mere, men det kan gøre det indimellem. I dag vil jeg prøve at huske den dejlige fødselsdag, vi holdt for hende hos mig tilbage i 1997 i mit hus, som hun var så glad for – du kan se foto af hende fra den dag her. I dag får hun roser på hendes lille sted, og far, min søster og jeg spiser frokost sammen.

Senere står den på mere godt selskab, alle de søde mennesker og flotte heste på banen. Det er aftenløb, så det starter klokken 17.15, skulle du få lyst og lejlighed. Vejret er som altid ikke til at styre, nu når jeg endelig har taget varmt tøj på, så kommer solen, men jeg kan da tage af senere igen. God lørdag til jer!

4 tanker om "79 år i dag"

  1. Kæreste Deborah

    Hvor jeg forstår dit savn, jeg har flere jeg savner på en usigelig måde, som jeg mangler i mit liv.. men som jeg mindes med både glæde og vemod.

    Man kan ikke sige tillykke med din mors fødselsdag men man kan ønske jer en dejlig dag sammen din familie og dig, en dag hvor I fortæller, griner og måske kniber en lille tåre sammen på den gode familiemæssige måde, mens I hygger jer, om det der er vigtigst samværet.

    Jeg håber, at denne dag vil skabe en glæde I Jer alle, at I får nye minder at huske på, at I får talt om jeres mor og kone som det sig hør og bør på denne smukke dag.

    Rigtig god lørdag ven.. Husk nu kun et… pas på dig derude.

    Kærlige hilsner Helle

    • Kære Helle

      Tak for din søde hilsen. Det var en god oplevelse, at være sammen. Du som lige har mistet din mor, for dig er savnet “råt” endnu, og meget følelsespræget. Man når et punkt, hvor det heldigvis ikke gør ondt mere og hvor tårerne, er meget længere væk, end de var de første år – heldigvis! For man kan ikke gå rundt og være påvirket hele tiden og altid.

      Min søsters unger var der også, og det var rigtig dejligt at være sammen med dem og de er et par supersøde unge mænd, som jeg er meget stolt af at være moster til. Min søster havde lavet dejlig mad og vi hyggede os virkelig og sludrede. Ikke så meget om mor, men bare generelt og det tror jeg, hun ville synes var helt fint, for hun var jo hele årsagen til, at det lige var i går. Tak for dine søde ord og tanker, det varmer altid.

      Kærlige hilsen

      Deborah

  2. Pingback: Starten på en meget lang dag | deborah.dk

  3. Pingback: Sluseholmen tur/retur | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield