Ændrede planer og godt kørende andre steder

Dagen i går var en blandet fornøjelse! Mest på den gode side heldigvis. Jeg skal ikke klage, og prøver at lade være. Først var jeg i stalden og det var som altid dejligt. Jeg tog det relativt stille, for dels havde jeg ondt i ryggen og dels var det, som I jo ved, kogende varmt. Deraf afledt en irriterende hovedine (note to self – drik mere vand). Kickertutten og jeg var på en lille tur op i skoven for græs, men hold nu op, nogen monstre, der flyver rundt. Vi endte med at flygte for livet næsten og for en gangs skyld protesterede han ikke over at skulle hjem. Det var ikke hestebremser, men hvad det så har været ved jeg ikke, meget store bæster med gule og sorte striber – gys!!

I løbet af morgenen fik jeg (hvad jeg godt ved, jeg IKKE skal), løftet en til hest. Dårlig, dårlig ide, når man i forvejen har en dårlig ryg! Prisen betaler jeg så i dag, og også i går, hvor jeg bare har så ondt i ryggen! Så det bliver heller ikke det vilde i dag. Måske jeg får kørt de sidste ting til Svalerne – det ville være rart, at få gjort. Men lige nu hedder det morgenmad, iskaffe, og smertestillende før noget andet.

Dagens iøvrigt postitive var en snak med min veninde i Holland. Som jeg vist har nævnt, kender vi “kun” hinanden online, men over mange år nu, og er meget tæt. Jo vi skal mødes, det er noget af det, der står højt på listen over “to-do-rejser”. De sidste mange “samtaler” har været lidt bøvlede, for vi kunne ikke få min mikrofonlyd igennem til hende. Hun har svage og smertende hænder og kan derfor ikke skrive ret meget, så hun talte og jeg skrev. Det bliver altså ikke lige det samme, som at sludre rigtigt. I går satte vi os for at finde problemet, og så var det en enkelt lille indstilling, der gjorde det, og så var vi kørende og fik en laaaang snak. Vi kan blive ved, så godt at have Skype, der er gratis. Det var vi begge meget glade for, at have løst.

Jeg nævnte i går, at mit komfur havde fået et lille hedeslag. Jeg kan så melde, at alt er okay efter det fik lov at hvile sig. Så sige, jeg er glad, forslår vist ikke.

Iøvrigt, har jeg allerede nævnt bogen jeg læser p.t. Stillidsen af Donna Tartt. Den er helt genial, og jeg har bestemt ikke lyst til at den slutter. Hvert ledigt øjeblik, bliver brugt på at lytte den og skønt (når ryggen ikke skaber sig), at sidde her og lytte og ordne ting. I går fik jeg fikset et af de indlæg, der var ødelagt af mit hackerangreb i sin tid og fik lagt foto på. Det var en tur rundt i barndomsgader, hvor jeg også stadig kommer meget, da det jo er lige ved, hvor jeg også bor nu.

På hestefronten nærmer vi os årets Derby med hastige skridt. Tidspunktet for det, er ændret, og rykket længere frem end ellers, men festligt er det altid. På lørdag er det så Derby Trail og aftenløb, så en løbsdag 20. juli og så Derby den 3. august. Så nu har du god tid til at forberede lidt, hvis du har planer om at komme til Dansk Derby 2014. Her kan du se lidt højdepunkter fra sidste år.

Nu må jeg hellere få den kaffe og nogen piller indenbords!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield