Selvgjort er velgjort – Agurkesalat


Jeg har simpelthen igen overgået mig selv i dag. Det er så skønt, når det sker – det er faktisk ikke så ofte, så når det endelig er, bliver jeg helt euforisk, over alt det, jeg har nået – og så i den her hede!!

Først var jeg et smut i stalden. Dejligt fredeligt et par ture på banen med zik-zak mellem triatloncyklister og lækre mandeben og *host* – vi blev så galt overhalet på et tidspunkt. Så fik vi også prøvet det. En lille gåtur med racerponyen, kolde bade i stor stil, og hyggeligt kaffe og morgenmad med pigerne.

Så skulle jeg hjem og jeg havde bestemt, at jeg skulle gøre rent. Det var ikke lysten der drev værekt til en start, men det gik (som ofte) meget lettere, end at tænke over det. Jeg ved ikke, hvorfor jeg kan blæse det op til sådan en kæmpeting. Ihvertfald fik jeg både fejet, støvsuget og vasket gulv.

Og som kronen på værket – fik jeg lavet agurkesalat. Jamen tænk, det har jeg aldrig prøvet før. Det er da også for dårligt, især med tanke på, hvor let det er. Jeg ved, at der er langt mere komplicerede opskrifter end denne, men i en snæver vending, og når man som jeg, har været heldig at få en ladning agurker forærende, så er der da ikke meget at betænke sig på. Jeg lavede en større portion, og fik et glas til mig selv og et til far. Det bliver første gang, jeg laver selv og aldrig mere køber jeg. Det er så let, og så velsmagende. Aftensmaden var linsedeller, ovnstegte kartofler og champignonsauce og den nylavede agurkesalat. Lige nu drikker jeg iskaffe og føler mig vildt overskudsagtig *S*

Agurkesalat
1 agurk
1 dl eddike
½ dl vand
3 spsk sukker
salt, hvid peber

Skær agurken i tynde skiver, smag lagen til og hæld over agurken. Sættes på køl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield