Same procedure as last year


Susie Glennie på Lariyda og Carlos Lopez på The Seducer

Som mange andre, har galopsporten sine traditioner. En af dem er Derbygallops mandagen før Derbydag. De starter gerne klokken 7, og således også i dag. Desværre, er der flere der “snyder” og går med hestene enten før, folk kommer eller efter de er gået. Så mister det ligesom sin værdi. Udover det, var der mange, der i år simpelthen slet ikke lod deres heste gå på græsset, fordi jorden var for hård, og der ikke var vandet nok. Det er ikke let med skiftende vejrmeldinger om skybrud og hvad har vi, og så endte vi her med i skrivende stund ikke at have fået så meget som en dråbe vand. Alt i alt, betød det, at det endte som noget af en “tynd kop te”, og det synes jeg er synd, når det skal være optakten til en af de største dage i sporten.

Efter græsgallops, eller det der skulle være efter (vi så nogen langt senere dernede), tog jeg i stalden og gik til hånde som altid. I dag var pligterne igen kolde afvaskninger i stor stil, chauffør (vi havde en jockey, der skulle til toget), flere afvaskninger og selvfølgelig gåtur med verdens sødeste Kicker.

Nu er jeg godt træt, og det var jeg også, da jeg kom hjem, hvor jeg gik ud som et lys på min sofa. Nu vil jeg ind og have mig lidt at spise og en kop te, og så må vi se, hvad morgendagen bringer. Et er sikkert – ikke hest. Nu skal min ryg (som igen er gået lidt i selvsving) have en pause. Det kan være, jeg for første gang i umidelige tider skulle prøve at gå på stranden….hvis det altså er lige varmt. Vi ser.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield