Walking with horses & general update


Et af de mange smukke steder i Dyrehaven, hvor Kicker og jeg var i dag. Ikke langt fra stalden, men der er jo smukt over det hele

Her nyeligen var min søster noget nær faldet ned af stolen, da hun hørte, jeg gik tur med Kicker. Det kunne hun så slet, slet ikke forholde sig til. Men man behøver da bare kigge på foto nedenfor, for at se, at han nyder det helt enormt meget. Skulle man være i tvivl, kan man komme med mig ud og gå med ham en dag, og som i dag opleve ham stoppe op mange, mange gange, fordi han bare ikke vil hjem derude fra. Han elsker sine gåture.

Hvis ikke han spiser græs, så står han og observerer verden komme forbi, og lytter. Han er en meget opmærksom lille hest. Hvorfor så ikke ride ham? Jamen det bliver han jo også, men det er arbejde. Når han er på gåtur er det ren afslapning og han kender sagtens forskellen. Han formelig står og “hopper” for at komme ud og gå tur, og han ved, at vi skal ud ham og jeg. Det lyder måske tosset, men det er ikke desto mindre, den skinbarlige sandhed.

De sidste mange dage, har ellers gået med at være underdrejet og ligge på min iøvrigt dejlige sofa. I dag var så første dag, jeg var “menneske” igen sådan da. Men jeg passer på, jeg skulle nødig gå hen og blive rigtig sløj inden, jeg skal på ferie, så jeg passer på mig.

Da jeg kom hjem fra stalden i dag – relativt sent, fik jeg vasket op, og taget de planter ind, der skal (forsøges) overvintret inde. En god veninde hjælper mig med valuta til min tur, så den er der styr på, billetten er der også styr på – har checket ind, så alt i alt begynder det at ligne noget. Der er stadig masser, jeg skal have ordnet, men jeg må jo tage i prioriteret rækkefølge, og så nå det vigtigste først, og se, hvordan så. Det løber heldigvis ingen steder. Nu hedder den bad og aftensmad. God aften til jer.


Den søde Kicker på tur i dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield